Streaming Paramount nægter at give op og truer Netflix-opkøb: Tilbyder 693 milliarder Shutterstock Af N. Pedersen 9. December 2025 Netflix Paramount Warner Bros. Discovery Paramount har kastet sig ind i kampen om Warner Bros. med et tilbud, der langt overgår Netflix’ pris. Striden om Warner Bros. Discovery har taget en ny drejning, efter Paramount har indledt et direkte opkøbsforsøg rettet mod selskabets aktionærer. Mandag offentliggjorde Paramount et kontant opkøbstilbud på samtlige aktier i Warner Bros. Discovery (WBD) til en pris af 30 dollars pr. aktie. Det svarer til en samlet værdiansættelse af koncernen på 108,4 milliarder dollars, svarende til ca. 693 milliarder kroner. Buddet overstiger Netflix’ tidligere aftale, der havde en samlet værdi på 82,7 milliarder dollars (ca. 530 milliarder kroner). Læs også: Over 90 % af streaming-serier er skabt af hvide mennesker Netflix-aftalen under pres Paramount kritiserer WBD’s bestyrelse for at have accepteret Netflix-aftalen på baggrund af “en illusorisk værdiansættelse” og mener, at deres eget bud giver aktionærerne 18 milliarder dollars mere i kontanter. Netflix’ tilbud indebærer også en opsplitning af WBD, hvor blandt andet kabelnetværket Global Networks ikke indgår. Paramounts bud omfatter hele koncernen og tager sagen direkte til WBD’s aktionærer. Det sker efter 12 ugers forsøg på at indgå en aftale, som WBD ifølge Paramount ikke har forholdt sig meningsfuldt til. – WBD’s aktionærer fortjener mulighed for at tage stilling til vores bedre kontantbud. Det tilbyder hurtigere gennemførelse, større sikkerhed og højere værdi, siger Paramounts direktør David Ellison ifølge Deadline.com. Politisk og regulatorisk fokus Paramount fremhæver, at deres bud vil kunne godkendes hurtigere af myndighederne, fordi det øger konkurrencen. Netflix-aftalen, der kombinerer to af de største aktører i markedet for streaming, vurderes af Paramount som konkurrencebegrænsende og risikofyldt. Netflix og HBO Max udgør ifølge Paramount tilsammen 43 procent af det globale abonnementsmarked for streamingtjenester. Samtidig er der politisk interesse for sagen. Donald Trump har udtrykt bekymring over den markedsdominans, som Netflix vil få gennem opkøbet, mens Paramounts direktør Ellison tidligere har fremhævet sit nære forhold til den tidligere præsident. Paramount oplyser, at tilbuddet er støttet af Ellison-familien samt investeringsfirmaet RedBird Capital og er bakket op af låneforpligtelser fra Bank of America, Citi og Apollo. Tilbuddet udløber den 8. januar 2026 kl. 23.00 dansk tid, medmindre det forlænges. – Vi mener, vores bud vil styrke Hollywood og gavne både forbrugere, indholdsproducenter og biografbranchen, siger Ellison. Læs også: Paramount hacket midt i budkrig om HBO Max Læs også: Netflix-brugere frygter prisstigninger efter HBO-opkøb: Nu melder de ud Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice