Streaming

Derfor har Netflix enorm succes med danske film og serier

Derfor har Netflix enorm succes med danske film og serier
Legenden - Netflix / Youtube
Af N. Pedersen 25. November 2025

Danske film og serier oplever international succes på Netflix. En ekspert peger på et stærkt samspil mellem lokale talenter og en global strategi – og nu kan ny støtte styrke udviklingen yderligere.

I de seneste år har danske produktioner haft stor gennemslagskraft på Netflix, og flere serier og film har markeret sig langt ud over landets grænser.

Det gælder blandt andet krimiserien Reservatet, som er blevet set af over 30 millioner seere globalt, Legenden, der nåede 11 millioner i sin første uge, og den romantiske komedie Mango, som opnåede 5,8 millioner visninger på en uge.

Bag successen står både danske filmskabere og en målrettet strategi fra Netflix, der producerer og promoverer lokalt indhold i hele verden.

I Skandinavien alene er der i år blevet lavet op mod 25 produktioner under Netflix’ navn.

Over 90 % af streaming-serier er skabt af hvide mennesker

Læs også: Over 90 % af streaming-serier er skabt af hvide mennesker

Lokale kræfter og global rækkevidde

Ifølge medieekspert Claus Bülow Christensen er udviklingen et resultat af flere faktorer.

Danmark har et højt niveau inden for film og tv, og samtidig oplever danske produktionsselskaber, instruktører og manuskriptforfattere stor tilfredshed med samarbejdet med Netflix.

– Jeg har talt med en del derude, og der er en utrolig stor tilfredshed med at arbejde for Netflix. De bliver mødt med stor professionalisme, og der er stor kunstnerisk frihed, fortæller Claus Bülow Christensen til B.T.

Derudover fremhæves, at platformens omfattende markedsføring spiller en afgørende rolle.

Når en serie vurderes til at have internationalt potentiale, fremhæves den på forsiden af Netflix i hele verden og tilgængeliggøres med professionel dubbing til flere sprog.

Det betyder, at mange brugere slet ikke lægger mærke til, at serien er dansk.

Flere instruktører og filmskabere har etableret sig som faste kræfter i Netflix-samarbejdet.

Kasper Barfoed har blandt andet stået bag Kastanjemanden, Sygeplejersken og Legenden, mens Mehdi Avaz har instrueret Toscana og Mango.

Deres tilbagevendende succes har givet dem solid tillid hos streamingtjenesten.

Claus Bülow Christensen vurderer, at sammenhængen mellem Netflix som køber og danske talenter som leverandører skaber en positiv spiral:

– Vi er inde i en selvforstærkende lykkerus af Netflix som indkøber danske produktioner, og danske talenter der leverer en god vare, siger han.

Produktionsrabat kan styrke udviklingen

Fra 2026 bliver der etableret en ny produktionsrabat i Danmark, som skal tiltrække flere film- og tv-optagelser.

Med en pulje på 100 millioner kroner vil både nationale og internationale selskaber kunne søge støtte til produktioner i landet.

Ordningen ventes at styrke Danmarks position som attraktivt produktionsland.

Andre lande som Norge har allerede haft succes med lignende tiltag.

Der blev blandt andet optaget scener fra Mission: Impossible i Norge efter indførslen af produktionsrabat.

Paramount hacket midt i budkrig om HBO Max

Læs også: Paramount hacket midt i budkrig om HBO Max

Netflix-brugere frygter prisstigninger efter HBO-opkøb: Nu melder de ud

Læs også: Netflix-brugere frygter prisstigninger efter HBO-opkøb: Nu melder de ud

Seneste nyheder

Se flere nyheder