Norske medier sagsøger Meta

Falske nyheder, kendte ansigter og tomme løfter

På Facebook og andre Meta-tjenester dukker annoncer op, der ligner almindelige nyhedsartikler.

Logoer fra seriøse netaviser er placeret øverst, kendte mennesker pryder billederne, og overskrifterne lover hurtige gevinster på bitcoin eller andre investeringer.

Først flere klik senere opdager brugerne, at der ikke er tale om journalistik, men om svindel.

Norske mediehuse har nu fået nok. Mediebedriftenes Landsforening (MBL) har besluttet at gå efter Meta ved domstolene, fordi svindelannoncerne bruger både mediers brands og kendte profiler til at franarre borgere penge.

Ledelsen i MBL har vedtaget, at der skal forberedes et søgsmål, som skal presse Meta til at fjerne falske annoncer, der udgiver sig for at være artikler fra norske medier.

Norge, Sverige og en forretning til over 100 mia. kr.

Norske redaktører og branchefolk har i årevis klaget til Meta uden at opleve varig forbedring.

Fagchef Geir Engen fra MBL siger til den norske avis VG, at tech-giganten både kender problemet og samtidig tjener stort på det:

– Vi mener, at Meta har et ansvar for ikke at lægge grobund for den svindel, som de ved foregår, og de gør for lidt i dag for at stoppe det.

I Norge beskriver flere medier et landskab, hvor manipulerede annoncer rammer både læsere og mediehusenes troværdighed, og hvor problemet rammer bredt i befolkningen.

Chefredaktør Gard Steiro fra VG advarer om, at svindlen undergraver tilliden til information og gør det sværere for folk at vide, hvad de kan stole på.

Også i Sverige har tålmodigheden fået en ende. Den svenske brancheorganisation Utgivarna har indgivet en politianmeldelse mod Meta-chef Mark Zuckerberg for svindelannoncer, der misbruger navne og billeder fra svenske journalister og medier, mens Meta lægger annonceplads til og får indtægten.

Årsagen er en økonomi, der fylder mere end enkeltstående sager. Interne dokumenter, som Reuters har set, viser at Meta i 2024 forventede at hente omkring 10 procent af sin årlige omsætning fra annoncer knyttet til svindel og forbudte varer.

Det svarer til cirka 16 milliarder dollar eller godt 100 milliarder kroner.

De noorske mediechefer ser de falske annoncer som en direkte konkurrent til deres egen troværdighed.

Nettavisens chefredaktør Gunnar Stavrum siger, at Meta tjener milliardbeløb på falske annoncer, som ødelægger redaktionelle brands, og at selskabet ikke viser reel vilje til at få svindlen stoppet.

Dansk gruppesøgsmål presser Meta fra en anden vinkel

I Danmark vokser presset mod Meta fra en anden kant. Her handler det ikke om falske investeringsannoncer i mediers navn, men om børn og unges mentale sundhed.

Den hollandske NGO SOMI er på vej med et dansk gruppesøgsmål, der skal placere et ansvar hos Meta for design og algoritmer, som fastholder unge brugere på platformene.

SOMI mener, at funktioner som evighedsscroll, konstante notifikationer og målrettede feed-algoritmer bevidst skaber afhængighed og skubber sårbare unge i retning af indhold om selvskade, kropshad og depressiv tilstand.

Ifølge klagebrevet bryder Meta både EU’s AI-forordning, Digital Services Act, GDPR og den danske markedsføringslov, fordi selskabet sætter fastholdelse over børns trivsel.

Danske organisationer som Digitalt Ansvar og Psykolog- og lægehuset Dabeco bakker op. Direktør Ask Hesby Holm mener, at familier er blevet efterladt alene med problemet, mens psykologer beretter om børn, der sover mindre, bevæger sig mindre og bruger mindre tid med venner for at følge med på de sociale medier.

Gruppesøgsmålet skal finansieres af danskere, der tilmelder sig og kan støtte økonomisk med 55 kroner.

Målet er 50.000 bidragydere og en samlet pulje på 2,75 millioner kroner, så sagen kan anlægges ved danske domstole i begyndelsen af 2026.

Dermed står Meta nu over for et samlet nordisk pres, hvor norske og svenske medier går efter svindelannoncer, der misbruger deres brands, mens danske organisationer angriber de mekanismer, der fastholder børn og unge på platformen.

Fælles for initiativerne er kravet om, at en af verdens største tech-giganter skal tage et langt større ansvar for både indhold og design, også selv om det koster annoncekroner.