Meta tjener milliarder på svindelnumre

Meta står bag Facebook, Instagram, WhatsApp og Threads. Koncernen sælger annoncer til virksomheder over hele verden.

En del af kunderne er svindlere, som bruger platformene til at lokke brugere i fælder med falske investeringer, pyramidemodeller og farlige links.

Ifølge materiale som nyhedsbureauet Reuters har fået indsigt i, vurderer Meta selv, at omkring 10 procent af omsætningen kommer fra annoncer, der enten er svindel eller reklamerer for ulovlige eller på anden måde forbudte produkter.

Interne beregninger satte indtægterne fra svindelrelaterede annoncer til cirka 16 milliarder dollar om året. Det svarer til omkring 103 milliarder kroner.

Meta stopper kun annoncer, når risikoen for svindel vurderes til mindst 95 procent. Ligger risikoen højt, men under den grænse, får annoncøren i stedet en højere pris.

Ideen er at gøre svindel mindre attraktivt, men modellen sikrer stadig betydelige indtægter til Meta. Dokumenterne viser, at koncernen kender den balance og udnytter den aktivt.

Bøderne kan ikke følge med pengene

Store techkoncerner har længe ligget i søgelyset hos EU’s tilsynsmyndigheder. Meta har lavet egne scenarier for, hvad det kan koste i bøder, hvis EU strammer kravene til håndteringen af svindelannoncer. De interne vurderinger lander omkring én milliard dollar, altså i omegnen af 6,4 milliarder kroner.

Beløbet er markant lavere end de anslåede indtægter fra svindelannoncerne. Regnestykket betyder, at selv høje bøder ikke ændrer ved, at forretning med risikable annoncer er stærkt overskudsgivende.

Metas talsperson Andy Stone afviser, at dokumenterne fortæller hele historien. Han siger, at de interne papirer “kun er en del af sandheden og giver et forkert billede af Metas forhold til svindel”.

Han fremhæver, at Meta investerer i systemer til at opdage og fjerne fupreklamer og ser sig selv som en aktiv spiller i kampen mod digitale bedragerier.

Svindel godkendt som acceptabelt

Det finske medie Ilta-Sanomat har gentagne gange testet Facebooks grænser i praksis. Mediet anmeldte i 2024 ti åbenlyse svindelannoncer.

Facebook mente dog, at alle ti levede op til kravene til en acceptabel annonce

Redaktionen klagede over hver enkelt afgørelse og bad om fornyet vurdering. Otte annoncer blev stadig godkendt. De sidste to endte uden klar afgørelse og blev aldrig kommenteret.

I annoncerne dukkede både investeringssvindel, pyramidemodeller og forsøg på at få brugerne til at installere skadelige programmer op.

En nyere udvikling er svindel mod ofre, der allerede har mistet penge. Annoncerne lover juridisk hjælp til personer, som har mistet deres opsparing i investeringsbedragerier. Modellen kræver forudbetaling for juridisk bistand, som aldrig leveres. Den oprindelige skade bliver dermed endnu større.

Samtidig vokser brugen af videomanipulation. I august viste Facebook en annonce, hvor en forfalsket video af Finlands præsident Alexander Stubb lokkede brugere til dét, der viste sig at være en kryptosvindel.

I denne uge dukkede en ny annonce op, hvor en videoforfalskning af en finsk nyhedsvært, Piia Pasanen, roste et internetkasino.

Formålet var at få folk til at installere en app, der i virkeligheden var malware.

Grænsen mellem legitim markedsføring og farlig svindel bliver udvisket, mens Meta henter milliardindtægter på annoncemaskinen.