Sociale medier Facebook klar med opdatering: Vil ligne Instagram Shutterstock Af K. Glad 14. December 2025 Facebook Instagram Mark Zuckerberg Meta Meta taler om at rydde op og gøre det lettere at finde rundt, men der ligger også et større signal gemt i opdateringen. Spørgsmålet er, hvad brugerne siger. Når du scroller forbi et billede, kan reaktionen blive mere instinktiv, og du behøver ikke længere ramme en lille knap for at vise, at du kan lide det. I stedet bliver det ifølge The Verge muligt at dobbelttrykke på billeder i feedet for at synes godt om dem, hvilket trækker Facebook et skridt tættere på den måde, mange allerede bruger Instagram på. Samtidig får billeder en mere stram præsentation, når du deler flere på én gang. I stedet for en lang række eller et opslag, der fylder ujævnt, vil flere billeder blive vist i et gitter. Det lyder som en lille justering, men det ændrer tempoet i feedet og gør opslag mere ensartede at kigge på. Det passer ind i den retning, Mark Zuckerberg har talt om offentligt, hvor han vil gøre Facebook “langt mere kulturelt indflydelsesrigt, end det er i dag”. Pointen er ikke kun et nyt tryk her og der. Det handler om, at oplevelsen skal føles lettere at gå til. Læs også: Meta fjerner unge under 16 fra Instagram og Facebook efter ny lov Søgning og værktøjer rykkes frem Meta flytter også rundt på, hvordan du laver Stories og opslag til feedet. De mest brugte greb som musik og tagging får mere synlige placeringer, så de ligger klar, når du er i gang med at poste. Søgeresultaterne får også en tydeligere opgradering. Her vil Meta vise mere indhold i et gitter-layout, som skal understøtte alle typer indhold- Virksomheden tester en måde at se billeder og videoer i fuld skærm, uden at du mister din plads i resultaterne. The Independent peger samtidig på, at selve appen får et redesign, hvor genveje til populære områder som Reels og Marketplace i højere grad skal være lettilgængeligt. Mere kontrol og flere ændringer på vej En anden del af opdateringen går på, hvad du får serveret. Meta tilføjer muligheden for at give feedback på, hvorfor noget i dit feed ikke føles relevant. Ifølge Meta er “Disse forbedringer kun begyndelsen på at gøre Facebook mindre rodet og lettere at bruge”. og den linje bliver fulgt op af et løfte om flere opdateringer næste år. Der kommer også et opdateret menudesign og en mere enkel kommentarfunktion. Tilsammen er det små greb, der skal gøre Facebook til noget, der føles mere som et sted, du bliver hængende, og mindre som en app, du hurtigt går ud af igen. Læs også: Mangler du lagerplads på mobilen? Brug dette trick regelmæssigt Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice