EU vil lave en fælles digital valuta: Her forventes den at blive indført

En kop kaffe kan betales på et sekund, og penge kan sendes mellem venner lige så hurtigt som en besked.

For mange europæere føles det efterhånden som standarden, og det har fået kontanter til at fylde mindre i hverdagen.

Bag den glatte overflade ligger der stadig tunge systemer. En stor del af infrastrukturen for digitale betalinger i Europa kører i dag gennem internationale kortordninger og globale betalingsplatforme.

Det fungerer, men afhængigheden kan blive et problem, hvis verden bliver mere uforudsigelig, eller hvis adgangen til centrale betalingstjenester pludselig bliver dyrere, sværere eller politisk betændt.

Det er den sårbarhed, EU nu vil mindske. Ikke ved at afskaffe banker eller kort, men ved at sikre, at der findes et offentligt alternativ, som kan bruges i hele euroområdet på tværs af landegrænser på samme måde, som man kan med kontanter i dag.

Hvad den digitale euro egentlig er

Planen handler om en digital euro, som skal fungere som digital kontant.

Den skal være udstedt af centralbanken og være gratis at bruge for borgerne.

Tanken er, at den ikke skal opfinde nye penge, men gøre den eksisterende euro anvendelig i en hverdag, hvor flere betalinger foregår online og på mobilen.

Den digitale euro skal ligge i en wallet via ens bank eller en offentlig mellemmand, og man skal kunne betale både i butikker, på nettet og fra person til person.

Et eksempel fra projektbeskrivelsen sammenligner det med at hæve kontanter.

I dag kan man hæve 100 euro eller cirka 746 kroner, som flytter sig fra kontoen til lommen.

Med den digitale euro vil bevægelsen være den samme, men pengene ender i en digital tegnebog.

Her kommer også et af de mest bemærkelsesværdige løfter ind i kampen.

Visse betalinger skal kunne gennemføres uden internet og med en privathed der minder om kontanter, oplyser Den Europæiske Centralbank.

Samtidig er projektet designet som et supplement til bankkontoen. Der tales om et loft for, hvor meget man kan have stående i sin wallet, så ordningen bliver et betalingsmiddel og ikke en digital sparekonto.

Banker følger udviklingen tæt, fordi store flytninger af indlån kan få betydning for udlån og stabilitet.

2029 ligger fast på papiret, men 2026 og 2027 afgør meget

EU-lovgivningen skal først på plads, og centralbanken peger på, at en mulig første udstedelse kan ske i 2029, hvis den nødvendige EU-lovgivning bliver vedtaget i løbet af 2026. Før det peger forløbet mod pilotprojekter fra 2027.

Der er også en pris på forberedelserne. ECB henviser til, at implementeringen kan koste banker et sted mellem 4 og 5,8 milliarder euro, eller cirka 29,8 til 43,3 milliarder kroner.

Hvis EU får et fælles, offentligt digitalt betalingsmiddel i stor skala, kan det ændre forventningerne til, hvordan betalinger skal virke i praksis, også i et land som Danmark med egen valuta.