Nyheder Dansk lufthavn er i top 10 over verdens bedste Shutterstock Af K. Glad 5. December 2025 Københavns Lufthavn En ny international kåring sender en dansk lufthavn op blandt verdens absolutte top og hæver barren for, hvad rejsende kan forvente de kommende år. For mange starter rejsen i sikkerhedskøen og ved gaten. Nogle gange med støj, kø og forvirring. Andre gange med rolige omgivelser, tydelige skilte og medarbejdere, der får det hele til at glide. Forskellen er til at mærke, når det fungerer. Et internationalt rejsemagasin har atter taget temperaturen på lufthavne verden over, deres læsere har stemt på deres favoritter, og resultatet er en global top-10 over de lufthavne, der giver den bedste samlede oplevelse. Listen rummer nogle af branchens sværvægtere som Singapore Changi, Istanbuls gigantiske knudepunkt og Doha i Qatar. Midt i det fine selskab står én dansk lufthavn. Københavns Lufthavn er eneste danske navn på listen og lander som nummer ni i verden ifølge Condé Nast Traveller. Placeringen giver Danmark en markant rolle i feltet, hvor over 1000 internationale lufthavne ellers kæmper om passagerernes gunst. Magasinet fremhæver alt fra design og overskuelighed til butikker, restauranter og muligheder for at finde ro. Netop her skiller flere nordiske og europæiske lufthavne sig ud, og København får nu et kvalitetsstempel, der også kan mærkes i konkurrencen om ruter og nye flyselskaber. Læs også: Air India har fundet Boeing 737 som de glemte i 2012 Millioner af rejsende og en lufthavn i forandring Københavns Lufthavn er i forvejen et stort knudepunkt for både danskere og internationale gæster. Sidste år rejste knap 30 millioner passagerer gennem lufthavnen. Omtrent halvdelen var internationale rejsende, mens resten kom fra Danmark og det sydlige Sverige. I år forventer lufthavnen op mod 32 millioner passagerer. Den udvikling lægger et ekstra pres på både terminaler, bagageanlæg og service. Derfor er lufthavnen i gang med den største ombygning i sin historie med et massivt løft af Terminal 3. – Passageroplevelsen er kernen i vores forretning, og vi er både glade og stolte over anerkendelsen. Det er et skulderklap til vores medarbejdere og samarbejdspartnere, som hver dag gør deres ypperste for at give de rejsende i Københavns Lufthavn en oplevelse i særklasse, siger Peter Krogsgaard, som er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, til DenOffentlige.dk. Planen er at udvide Terminal 3 med 60.000 kvadratmeter nybyggeri og samtidig bygge 11.000 kvadratmeter om. Det nye område skal rumme flere restauranter, butikker, caféer, en udendørs have og et moderne bagagehåndteringsanlæg. Målet er højere kapacitet og en mere smidig oplevelse for både passagerer og flyselskaber, når projektet efter planen står færdigt i 2027. Når lufthavne verden over går i stå Den flotte placering til København bliver endnu tydeligere, når man ser på de lufthavne, hvor rejsen ofte går i hårdknude. Condé Nast Traveller fortæller i en anden opgørelse, hvordan flere store internationale lufthavne har haft store problemer med forsinkelser og aflysninger. I New York-området har både LaGuardia og Newark Liberty oplevet somre, hvor over syv procent af alle afgange blev aflyst, og hvor mere end hver fjerde flyvning lettede med forsinkelse. Toronto Pearson i Canada har haft en kombination af bemandingsproblemer og driftsudfordringer, som har sendt lufthavnen højt op på listerne over både aflysninger og forsinkelser. Også europæiske knudepunkter har været under pres. Frankfurt i Tyskland er ofte blevet nævnt som et effektivt centrum for international trafik. Men selv her har strejker og manglede bemanding ført til markante forstyrrelser i trafikken. Mange rejsende har måttet se deres planer falde til jorden i sidste øjeblik. I den sammenhæng står Københavns Lufthavn som et flot eksempel på, hvordan en lufthavn både kan håndtere vækst og samtidig investere i bedre rammer. Læs også: Verdens travleste lufthavn: Dubai overhaler Atlanta med 5,3 millioner passagerer denne måned Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice