Nyheder Erhvervsministeriet laver aftale med Google: Godt nyt for billister Shutterstock Af N. Pedersen 21. December 2025 Google Google Maps Fra årsskiftet bliver det lettere for danske bilister at finde de billigste brændstofpriser direkte i Google Maps. En ny aftale mellem Erhvervsministeriet og Google betyder, at bilister fra begyndelsen af 2025 vil kunne se aktuelle priser på benzin og diesel direkte i Google Maps. Tiltaget skal styrke gennemsigtigheden på markedet og gøre det lettere for forbrugerne at vælge den billigste tankstation. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse. Her fremgår det, at brændstofselskaber fra 1. januar er forpligtet til at offentliggøre deres aktuelle pumpepriser online. Samtidig har ministeriet været i dialog med Google om at integrere oplysningerne i tjenester, som allerede bruges af mange danskere i deres daglige transport. Læs også: Google lukker sikkerhedstjeneste Skal give lavere priser gennem øget konkurrence Erhvervsminister Morten Bødskov (S) siger i pressemeddelelsen, at aftalen skal gøre det nemmere for forbrugerne at træffe økonomisk fordelagtige valg i en tid med stigende leveomkostninger. – Med hjælp fra Google kan man fra sofaen nemt og hurtigt finde den billigste pris, inden man sætter sig ud bag rattet. Det betyder, at selskaberne nu skal konkurrere endnu mere om kunderne og give de bedst mulige priser, siger han. Tanken er, at øget prisgennemsigtighed vil føre til mere konkurrence og i sidste ende lavere priser. Ifølge tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har der manglet reel konkurrence på brændstofmarkedet siden coronapandemien. Den nye ordning skal derfor give forbrugerne bedre mulighed for at vælge tankstation ud fra pris fremfor blot beliggenhed. Google bakker op om initiativet Hos Google kalder landechef Bianca Bruhn tiltaget for et godt initiativ. Hun fremhæver, at Google Maps allerede tilbyder information om ladestandere, trafikforhold og brændstofbesparende ruter, og at integrationen af benzinpriser vil være et nyttigt og relevant supplement. – Vi er glade for at understøtte initiativet og gøre yderligere information tilgængelig, siger hun i pressemeddelelsen. Erhvervsministeriet vurderer, at den gennemsigtige prissætning kan give en årlig besparelse på op mod 700 kroner for husstande med én bil og op mod 2.000 kroner for husstande med to biler. Læs også: Google introducerer ny funktion som kan redde dit liv Læs også: Bruger du Google på din Samsung Galaxy? Så er der dårlige nyheder Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice