Nyheder 3 danske apps hædret af Apple: Årets bedste Apple Af N. Pedersen 6. December 2025 Apple Tiimo Den danske app Tiimo har fået en af de største anerkendelser fra Apple og er blevet udnævnt til Årets App i 2025. Den danske app Tiimo er blevet kåret som Årets App 2025 af Apple. Det står klart, efter Apple har offentliggjort vinderne af dette års App Store Awards. Tiimo er ikke den eneste danske app, der får hæder i år. I alt tre danske apps er blandt de udvalgte i den årlige prisuddeling, hvor Apple anerkender de mest nyskabende og veldesignede apps i App Store. Vinderne er udvalgt af App Stores redaktører blandt 45 finalister. Ifølge Apple er der lagt vægt på innovation, brugeroplevelse og design. Udover Tiimo fremhæves også Be My Eyes, som er en tilgængelighedsapp, der giver synshæmmede mulighed for at få hjælp fra frivillige eller AI via video. Spillet “What the Clash?” er også på listen og beskrives som et kaotisk og humoristisk mobilspil med skøre konkurrencer og minidyster. Læs også: Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her Udviklet med fokus på struktur og hverdag Tiimo er udviklet med særligt fokus på mennesker med adhd og andre former for neurodivergens. Appen tilbyder et visuelt planlægningsværktøj, som gør det nemmere for brugere at strukturere deres dag og mestre hverdagen. Bag appen står Helene Lassen Nørlem og Melissa Würtz Azari, som grundlagde virksomheden i 2015. Projektet begyndte som en del af et forskningssamarbejde, hvor formålet var at undersøge, hvordan teknologi kan støtte unge med ADHD i deres dagligdag. Tiimo / App Store Appen har siden da udviklet sig til et redskab, som i dag anvendes af både børn og voksne i flere lande og på tværs af forskellige behov. Apple roser kreativitet og kvalitet Ifølge Apples CEO Tim Cook er vinderne af App Store Awards udvalgt, fordi de “beriger folks liv” og “repræsenterer den kreativitet og kvalitet, der definerer App Store”. I pressemeddelelsen fremhæver Apple desuden Tiimos AI-funktioner og visuelle planlægningsværktøjer, som ifølge selskabet omsætter ambitioner til konkrete handlinger. App Store Awards 2025 omfatter i alt 17 apps og spil, som Apple mener har haft stor kulturel og teknologisk betydning. Udover mobilapps er der også vindere i kategorier for iPad, Mac, Apple Watch og Apple Vision Pro. De danske apps fremhæves som eksempler på, hvordan innovation og funktionalitet kan gå hånd i hånd og gøre en reel forskel i brugernes liv. Læs også: Nu bliver det markant billigere at få repareret din iPhone Læs også: Vild opgradering venter: Detaljer om iPhone 18 Pro lækket Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice