Nyheder 2 millioner danskere har downloadet ny rejseapp Foto: App Store / Shutterstock Af N. Pedersen 15. November 2025 Rejsekortet Rejsekortets nye app nærmer sig to millioner downloads, men selvom mange danskere tager løsningen til sig, er en bestemt gruppe stadig tilbageholdende. Den nye digitale version af Rejsekortet oplever stor tilslutning blandt danskerne og forventes i næste uge at nå op på to millioner downloads. Det viser en opgørelse fra Rejsekort & Rejseplan A/S, der står bag appen. Hver dag henter mellem 4000 og 6000 danskere appen. Appen har opnået særlig stor udbredelse blandt personer mellem 26 og 66 år, hvor fordelingen mellem digitalt og fysisk kort nu er jævnt. Til gengæld halter det efter hos ældre borgere. Blandt pensionister over 67 år benytter kun 28 procent det digitale kort, mens 70 procent fortsat anvender det traditionelle fysiske kort. Digital omstilling i flere etaper Udrulningen af det digitale rejsekort sker i etaper, og selskabet har netop inddraget personer med handicap i app-universet. Disse brugere har behov for visitation til særlige priser, hvilket nu er teknisk muligt. Det fysiske Rejsekort bliver gradvist udfaset og forsvinder helt i løbet af 2026. Rejsekort-appen byder på flere fordele sammenlignet med det fysiske kort. Brugeren kan checke ind og ud via sin smartphone med et enkelt swipe, og telefonens position bruges til at finde den korrekte placering. For at imødekomme kritik om databehandling har selskabet valgt at nedsætte perioden for opbevaring af rejsehistorik fra tre år til to måneder. – Vi har lyttet til bekymringen og nedsat perioden for, hvor længe vi opbevarer data, siger kundedirektør Jens Willars til TV 2. Et andet spørgsmål, der fylder blandt brugerne, handler om konsekvenserne, hvis telefonen løber tør for strøm under rejsen. – Som udgangspunkt er svaret ja (kunden får en bøde, red.), og bøden er på 750 til 1000 kroner afhængig af trafikselskab. Vores undersøgelser viser, at det er en af kundernes største bekymringer, men de svarer samtidig, at de ikke har oplevet det. Så frygten er altså større end risikoen, siger Jens Willars. Ny teknologi og fremtidige betalingsløsninger Den digitale løsning udvikles med et budget på 400 millioner kroner, som finansieres af landets otte trafikselskaber. Samtidig samles funktionerne i én app, og eksisterende trafikselskabers apps udfases. DSB er eneste undtagelse, da selskabet fortsat vil tilbyde loyalitetsprogrammer i egen app. Som en del af den videre digitalisering er selskabet ved at forberede standere, der i fremtiden kan tage imod almindelige betalingskort. Det kan få betydning for turister, der lettere vil kunne bruge den offentlige transport uden forudgående registrering. Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Gadgets Apple lancerer disse MacBooks i 2026 Nyheder Bruger du Gmail? Så skal du være opmærksom på stor ændring fra 2026 Biler Ny test: Denne populære elbil er mere sikker end en bankboks Nyheder Advarselssignal bliver ofte ignoreret: Det betyder den grønne prik på din smartphone Nyheder DAO overtager snart brevomdeling fra PostNord: Sådan påvirker det dig Mobil Er du træt af spamopkald? I Spanien har de fundet løsningen