Mobil

Apple arbejder på flere satellitfunktioner til iPhone

Apple arbejder på flere satellitfunktioner til iPhone
Af K. Glad 12. November 2025

Udviklingen kan ændre måden, vi bruger mobilen uden for dækning.

Apple er i gang med at udvide de satellitfunktioner, som iPhone-brugere allerede kender.

I dag kan en iPhone tilkalde hjælp og sende beskeder via satellit, når der ikke er mobildækning, men selskabet arbejder på at gå et skridt videre.

Ifølge Bloombergs teknologireporter Mark Gurman er Apple i fuld gang med at udvikle funktioner, der kan give satellitforbindelse langt bredere anvendelse end bare i nødsituationer.

Målet er, at brugeren skal kunne sende billeder via satellit og ikke kun tekstbeskeder. Samtidig undersøger Apple, hvordan satellitter kan bruges til at forbedre dækningen for 5G, så mobilmaster får ekstra rækkevidde ved at udnytte signaler fra rummet.

Du kan nu bruge Sony VR-controllere sammen med Apple Vision Pro

Læs også: Du kan nu bruge Sony VR-controllere sammen med Apple Vision Pro

Kort, signal og udvikleradgang

Et af de mest interessante tiltag handler om Apple Maps. Gurman fortæller, at virksomheden planlægger at give appen satellitforbindelse, så kort og navigation kan bruges i områder uden hverken mobilnet eller Wi-Fi. For mange rejsende og friluftsfolk vil det kunne ændre oplevelsen markant.

Det kan betyde, at en vandrer i et øde område kan dele sin position og et foto af omgivelserne uden internetforbindelse.

Ifølge Engadget.com arbejder Apple desuden på en forbedring, der skal gøre satellitforbindelsen mere naturlig at bruge. I stedet for at pege telefonen mod himlen, som man skal i dag, skal den kommende teknologi kunne fastholde forbindelsen automatisk, også indendørs eller i skyggefulde omgivelser.

Det er en væsentlig udvikling, hvis satellitkommunikation skal blive en del af hverdagen.

Derudover forbereder Apple en API, som udviklere kan bruge til at tilføje satellitforbindelse i deres egne apps. Det kan åbne for helt nye typer tjenester, eksempelvis sikkerhedsløsninger, rejseapps og kommunikation i katastrofeområder.

En langsigtet strategi

Apple har endnu ikke sat dato på, hvornår de nye satellitfunktioner bliver tilgængelige. Historien viser dog, at virksomheden ofte venter et par år mellem lanceringer af denne type.

Nødopkald via satellit kom i 2022, og tekstbeskeder via satellit blev tilgængelige med iOS 18 året efter.

At udvide teknologien giver derfor mening som næste skridt. Apple investerer hvert år milliarder i at udvikle forbindelser uden for det traditionelle mobilnet, og ambitionen synes kla at være, at iPhone skal kunne bruges overalt, uanset hvor man befinder sig, uden ekstraudstyr eller dyre abonnementer.

Hvis planerne lykkes, kan satellitkommunikation snart blive en naturlig del af den almene funktion i iPhone.

Ny EU-lov får stor betydning for alle internetbrugere

Læs også: Ny EU-lov får stor betydning for alle internetbrugere

Seneste nyheder

Se flere nyheder