Gaming

Interessen er eksploderet: Elgiganten melder om stigning på 344 procent af særligt produkt

Interessen er eksploderet: Elgiganten melder om stigning på 344 procent af særligt produkt
Shutterstock
Af S. Bjerregaard 28. November 2025

Elektronikkæden oplever en kraftig stigning i interesse for gaming‑komponenter og ruller nu en stor satsning ud i 24 svenske butikker.

Elektronikgigan­ten Elgiganten melder, at et nyt segment har oplevet kraftig vækst.

Under årets store shoppinguge, Black Week, bryder kæden salgsrekorder, og salget af komponenter til at bygge egne gaming‑computere sælges nu i langt højere grad.

Det skriver svenske Marcus Oscarsson.

Det er komponenterne til gaming‑PC’er, som har set den største stigning.

Ifølge kæden er det segment “eksploderet” siden sidste år og er nu det næststørste produktområde inden for computere, større end både konsoller og færdigbyggede computere.

Interessen for gaming vokser

I takt med at gaming som hobby bliver mere populær, oplever Elgiganten stigende efterspørgsel på udstyr hos gamere.

Ifølge kæden omsatte den svenske gamingbranche for cirka 36 milliarder svenske kroner sidste år, hvilket svarer til omkring 23 milliarder danske kroner.

Kædens administrerende direktør i Sverige siger:

– Det er et bevis på, at vi har læst markedet rigtigt og at vores nye leverandørsamarbejder har været afgørende for at kunne imødekomme efterspørgslen på komponenter.

Salgsindekset i forbindelse med Black Friday viser ifølge kæden en stigning på +344 procent i forhold til sidste år.

Stor satsning i butikkerne

Bag den stigende efterspørgsel ligger ikke blot interessen, men også en bevidst satsning fra Elgigantens side.

I 24 af kædens varehuse er der nu ansat dedikerede gaming‑eksperter, som kan rådgive kunder om komponentvalg og hjælpe med at bygge pc’er.

Derudover har otte af varehusene fået et fuldt butikskoncept for komponenter, hvor kunder kan opleve hele sortimentet og få vejledning på stedet.

Udover investering i butikkerne, retter Elgiganten også indsatsen mod steder hvor gamingentusiaster samles.

Kæden deltager på flere svenske festivaler som blandt andre DreamHack Stockholm samt events som Glitched og Gibaway og samarbejder med Esportstudion.

Ifølge kædens ansvarlige for gaming er dette kun begyndelsen på rejsen mod at blive en af Sveriges førende destinationer for gaming og komponenter.

Hvordan salget af gaming-komponenter står til på det danske marked, melder historien ikke om.

Seneste nyheder

Se flere nyheder