Gaming Glem Playstation og Nintendo: Ny spilplatform lander i 2026 Steam Machine / Valve Af S. Bjerregaard 16. November 2025 Nintendo Playstation Spilplatform udfordrer Playstation og Nintendo med ny computer. Et nyt bud på fremtidens spillekonsol er på vej på markedet. I begyndelsen af 2026 lancerer virksomheden Valve en kompakt maskine kaldet Steam Machine, som skal tage kampen op mod giganter som Playstation, Nintendo og Xbox. Læs også: Nintendo Switch 2 slår vild rekord i hjemlandet Japan En lille maskine med store ambitioner Steam Machine måler kun 16 gange 16 centimeter og beskrives som en hybrid mellem en spillekonsol og en gamercomputer. Den er udviklet af Valve, der siden 2003 har stået bag spilplatformen Steam, som er en af verdens største digitale butikker for computerspil. Det er ikke første gang Valve prøver kræfter med hardware. I 2015 lancerede virksomheden en tidligere version af Steam Machine, men den slog aldrig igennem. Denne gang håber Valve, at en mere kraftfuld model kan ændre billedet og genantænde konkurrencen i konsolmarkedet. Steam Machine / Foto: Valve Kan skabe ny konkurrence i markedet Ifølge spilekspert Thomas Bense fra Pixel.tv er lanceringen en stor nyhed, der kan give ny energi til markedet for spillekonsoller, som længe har været domineret af Sony, Nintendo og Microsoft. Det siger han til TV2. Han vurderer, at Steam Machine især henvender sig til dem, der gerne vil spille på fjernsynet, men som ikke ønsker at investere i en dyr og avanceret gamercomputer. Bense forklarer, at mange spillere holder sig fra pc gaming, fordi det hurtigt bliver både teknisk og kostbart. Med Steam Machine får de mulighed for en enklere løsning, som samtidig kan levere høj ydelse og billedkvalitet. Microsoft og Xbox har i de senere år flyttet fokus fra traditionelle konsoller til digitale spilplatforme, og det har ifølge Bense gjort konkurrencen mindre. Steam Machine kan derfor blive Valves reelle indtræden på konsolmarkedet og skabe fornyet konkurrence. Han vurderer, at Valve har gode forudsætninger for succes, fordi Steam allerede har en stærk position som udbyder af spil. Alligevel peger han på, at det kan blive svært at overbevise de mest dedikerede gamere, som næppe vil skifte deres eksisterende udstyr ud. Valve officially reveals the Steam Machine:• Console type machine that playsyour Steam games• Over 6x the power of the Steam Deck• 4K 60 FPS with FSR• 512GB or 2TB options• Runs SteamOS but can install Windows• Zen 4 CPU, RDNA3 GPU with 28CUs, 16GB RAM• Early 2026 pic.twitter.com/uMOgToguHj— KAMI (@Okami13_) November 12, 2025 Optimeret til Steams eget univers Steam Machine markedsføres som en kompakt, men kraftfuld computer, der kan afspille spil i 4K opløsning og kobles direkte til fjernsynet. Ifølge Valve er den optimeret til platformens egne spil og skal give en mere stabil oplevelse end almindelige pc’er. Med den nye lancering melder Valve sig for alvor ind i den globale konsolkrig. Læs også: Er PlayStation 6 undervejs? Nu svarer Sonys udviklere Læs også: Nu behøver du ikke længere have en PS5 for at spille på din Playstation Portal Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice