10 år med Raspberry Pi: Så meget kan den lille minicomputer faktisk løse i hjemmet

For omkring ti år siden var Raspberry Pi for mange et rent eksperiment. Den lille printplade lå på skrivebordet som et forsøg på at gøre noget nyt med tv, lys eller lyd.

Den kostede ikke meget, den brugte næsten ingen strøm, og den kunne få lov til at fejle uden de store konsekvenser.

Et af de første projekter i mange hjem var et hjemmelavet ambilight bag fjernsynet.

En Raspberry Pi 2 eller lignende styrede nogle LED-strips, der sad på et stativ bag skærmen.

En HDMI-splitter sendte billedsignalet videre, og programmet Hyperion oversatte farverne fra skærmen til lyset på væggen.

Projektet krævede aftener med forumtråde, fejlforsøg og loddekolbe, men til sidst fulgte lyset billedet på tv’et, og stuen fik en helt anden stemning.

I de første år blev sådanne projekter ofte flyttet med fra tv til tv. Raspberry Pi var den trofaste del af opsætningen, mens alt andet blev skiftet ud.

Først da HDMI 2.1 og HDR vandt indpas, blev det markant sværere at arbejde direkte med signalerne, og flere pakkede deres første ambilight-projekter væk eller gik over til færdige løsninger.

Midtvejs: Egen sky og mere styr på data

Senere begyndte Raspberry Pi at få en mere stille, men også mere vigtig rolle i hjemmet.

Den flyttede fra tv-bænken til en reol eller et hjørne bag sofaen og blev brugt som en lille privat server.

Målet var ofte at have filer liggende derhjemme i stedet for hos store internationale udbydere.

Mange valgte Seafile som basis for filserveren, mens andre brugte Nextcloud.

Erfaringerne viste, at stærke strømforsyninger og gode hukommelseskort gjorde en tydelig forskel.

Med tiden skiftede flere til en ekstern SSD via USB og til Raspberry Pi 4, som gav mere fart på filoverførsler og backup.

Oven på filserveren kom der fototjenester som Photoprism eller Immich, som gjorde det lettere at dele og gennemse familiebilleder.

Ifølge Chip.de har nogle entusiastier fortalt, at netop kombinationen af enkel hardware og åben software gav en følelse af at have bedre styr på data, end de oplevede i de rene cloud-løsninger.

Docker vandt frem som måde at pakke tjenester på, så installation og opdatering blev mindre skrøbelig.

I dag: En lille kontrolcentral for hverdagen

I dag står Raspberry Pi i mange hjem som en slags kompakt kontrolcentral.

Den fylder stadig ikke meget, men den samler flere funktioner, der tidligere lå spredt på forskellige enheder og tjenester.

Filserver, fototjeneste og små automatiseringer kører side om side og giver en mere samlet digital hverdag.

Raspberry Pi styrer typisk trådløse stikkontakter via et sendemodul på 433 MHz.

Lamper, kaffemaskine eller andre enheder tænder og slukker efter regler, som brugeren selv har sat op.

I nogle hjem sker det via automationsapps på telefonen, der logger ind på Pi’en og sender simple kommandoer.

På den måde bliver det ældre udstyr indirekte en del af et mere moderne setup.

Home Assistant har i de seneste år fået en central plads i mange installationer.

Systemet kører på Raspberry Pi som selvstændig installation eller som Docker-container ved siden af de andre tjenester.

Det binder sensorer, Matter-kompatible lamper og små enheder sammen, så lyset i dag kan følge både tid på døgnet og bevægelse i rummet.

Raspberry Pi begyndte som et stykke legetøj for nørder med lyst til loddekolbe og farver bag tv’et for 10 år siden og udviklede sig altså til privat sky med fotos og filer.

I dag står den som et diskret, men vigtigt stykke infrastruktur i hjemmet, der løser flere opgaver, end størrelsen umiddelbart lægger op til.