Gadgets Garmin teasede for “fremtidens wearables”: Nu er opslaget forsvundet Shutterstock Af N. Pedersen 28. November 2025 Garmin Et nyt Garmin-produkt er blevet teaset som “fremtidens wearable”, og meget tyder på, at en officiel lancering er nært forestående. Garmin har delt en teaser for, hvad selskabet selv kalder “fremtidens weareable”. Opslaget dukkede kortvarigt op på virksomhedens officielle Facebook-side i Indien og blev hurtigt fjernet igen, men nåede at blive opfanget af en bruger på Reddit. Det skriver GSMArena. I opslaget kunne man se en silhouet af en ny enhed, ledsaget af beskrivelser som “stilfuld”, “smart” og med bemærkningen “kommer snart”. Screenshot: Reddit Det har sat gang i spekulationer om, hvad Garmin er ved at lancere, og hvordan produktet adskiller sig fra selskabets nuværende sortiment. En mulig konkurrent til Whoop Baseret på det sparsomme billedmateriale og tidligere rygter gætter flere kilder på, at der kan være tale om et displayløst fitnessarmbånd i stil med produkter fra Whoop og Polar Loop. Garmin lancerede i juni en lignende enhed, Index Sleep Monitor, der dog udelukkende er beregnet til søvnregistrering og bæres på overarmen. Den nye enhed kunne derfor være et mere alsidigt produkt, muligvis med navnet Garmin Recovery Band. Teknologibloggen Gadgets & Wearables vurderer, at det nye produkt sandsynligvis vil være et let og diskret armbånd uden display, men med et lille LED-lys i siden til at vise informationer som batteristatus eller synkronisering. Dette ville være et markant brud med Garmins nuværende udvalg, der primært består af smartwatches og multisporture med skærm. Kan blive lanceret inden årets udgang Det er endnu uklart, om den nye wearable passer ind i en eksisterende Garmin-serie, eller om der er tale om en helt ny produktlinje. Brugen af formuleringen “fremtiden for wearables” antyder, at Garmin forbereder mere end blot en mindre opdatering. Da produktet allerede er blevet nævnt på sociale medier, selvom det formentlig var utilsigtet, er der spekulationer om, at en officiel præsentation kan finde sted i løbet af de kommende uger. Hvis det nye wearable bliver lanceret inden årets udgang, vil det føje sig til rækken af eksperimenter, hvor kendte aktører forsøger at omdefinere, hvordan og hvor vi bærer teknologi. Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice