Business Polestar præsenterer blodrødt regnskab: Taber 25 millioner om dagen Polestar / Shutterstock Af S. Bjerregaard 12. November 2025 Elbiler Polestar Polestar taber millioner og kæmper for at blive på børsen. Det svensk-kinesiske elbilfirma Polestar har offentliggjort sit regnskab for tredje kvartal, og tallene tegner et dystert billede. Virksomheden taber i gennemsnit 25 millioner kroner hver eneste dag, hvilket svarer til et samlet underskud på 2,5 milliarder kroner over de seneste 92 dage. Læs også: Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker Tabene vokser trods stigende omsætning Sammenlignet med samme periode sidste år er Polestars tab steget med 13 procent. Ifølge selskabet skyldes det fortsat høje produktionsomkostninger, et presset elbilmarked og udfordringer i den globale forsyningskæde. Administrerende direktør Michael Lohscheller forsøger dog at bevare optimismen. Han fremhæver overfor Boosted, at Polestar i årets første ni måneder har øget omsætningen med 49 procent, blandt andet ved at udvide sit forhandlernetværk og åbne nye butikker i de 28 markeder, hvor mærket allerede er til stede. Samtidig er kontantbeholdningen vokset fra knap 5 til næsten 7 milliarder kroner, hvilket giver virksomheden lidt økonomisk luft. Omvendt aktiesplit skal redde Polestar fra børs-fjernelser Polestar planlægger nu et såkaldt omvendt aktiesplit, hvor flere aktier lægges sammen til én for at øge kursværdien. Det skriver Boosted. Tiltaget skal forhindre, at selskabet bliver fjernet fra den amerikanske Nasdaq-børs, hvor Polestar-aktien i øjeblikket handles til under 1 dollar. Den lave aktiekurs fik Nasdaq til at udstede en advarsel tidligere i år. Efter nyheden om regnskabet dykkede kursen yderligere til blot 0,75 cent, hvilket er det laveste niveau nogensinde for mærket. Lukker butikker og ændrer strategi Kort inden regnskabet blev offentliggjort, meddelte Polestar, at man har lukket sin sidste butik i Kina. Officielt kaldes det en strategisk omlægning, hvor fokus fremover skal ligge på Europa og andre modne markeder. Polestar ejes af den kinesiske Geely-koncern, og får fortsat produceret sine biler i Kina, men satser på at styrke salget i regioner med større betalingsvillighed og efterspørgsel efter premium-elbiler. Selv med stigende omsætning og en voksende modelportefølje er Polestar fortsat hårdt presset. Konkurrencen i elbilbranchen er intens, og flere rivaler, herunder Tesla og Rivian, klarer sig bedre både økonomisk og på børsen. For Polestar bliver de kommende måneder afgørende. Lykkes det ikke at stabilisere økonomien og bringe aktiekursen over 1 dollar, risikerer selskabet at miste sin børsnotering og dermed sin adgang til nye investeringer, som virksomheden i den nuværende situation har hårdt brug for. Læs også: Kina har så mange elbiler, at de nu bruges til at forsyne private hjem med strøm Læs også: Ford har tabt 130 milliarder på overgangen til elbiler Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice