Biler Slut med advarselstrekanten: Dette alternativ bliver obligatorisk fra 2026 Shutterstock Af N. Pedersen 13. November 2025 Fra januar 2026 bliver det traditionelle advarselstrekant forbudt på spanske motorveje. I stedet skal bilister benytte en ny type elektronisk advarselslys med GPS. Fra begyndelsen af 2026 vil et af bilisternes mest kendte sikkerhedsredskaber, advarselstrekanten, blive udfaset på dele af det spanske vejnet. Ifølge en ny bekendtgørelse fra den spanske trafikstyrelse, Dirección General de Tráfico (DGT), bliver trekanten forbudt på motorveje og motortrafikveje. I stedet skal spanske bilister fremover benytte en særlig type batteridrevet blinklys med indbygget mobilforbindelse. Tiltaget sker som led i et ønske om at øge sikkerheden ved havarier og ulykker, hvor bilister tidligere har skullet forlade deres køretøj for at placere advarselstrekanten i passende afstand. Dette vurderes at medføre unødvendig fare, især på hurtige veje. V16-advarselslys med GPS og mobilforbindelse Den nye standard kaldes V16 og henviser til en bærbar advarselslampe, der placeres direkte på bilens tag. Ifølge den spanske bekendtgørelse skal disse enheder være synlige på op til én kilometers afstand. Det gælder også i mørke, regn og tåge. Derudover skal enheden kunne sende bilens præcise position til myndigheder og redningstjenester via mobilnetværket med intervaller på 100 sekunder. Placeringen på taget gør det muligt for føreren at aktivere enheden uden at forlade bilen. Det anbefales derfor, at V16-enheden opbevares i handskerummet for nem adgang. Ændringen gælder udelukkende for biler indregistreret i Spanien og dermed også for lejebiler. Danske bilister, der rejser til Spanien i egen bil, kan fortsat benytte det traditionelle advarselstrekant uden problemer. Lejer man derimod en bil i Spanien, anbefales det at sikre sig, at bilen er udstyret med den nye advarselslampe, og at man får instruktion i brugen ved afhentning. Kommer V16-enheden til Danmark? På nuværende tidspunkt er der ikke noget der tyder på, at V16-enheden kommer til Danmark foreløbigt. I hvert fald ikke som lovkrav eller en direkte erstatning for den klassiske advarselstrekant. Man kan på nuværende tidspunkt købe V16-enheder som er godkendt som nødsignal for køretøjer, og derfor kan bruges i stedet for en advarselstrekant. Men på nuværende tidspunkt, er der ikke noget der tyder på, at vi i Danmark snart kommer til at vinke farvel til advarselstrekanten i bilerne. Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice