Biler Mercedes annoncerer vanvittig conceptbil med solceller i lakken Foto: Mercedes Benz Af N. Pedersen 12. November 2025 Mercedes Mercedes-Benz har løftet sløret for et nyt konceptkøretøj med historiske designdetaljer og solcellemaling, der potentielt kan dække tusindvis af kilometer årligt. Mercedes-Benz har præsenteret konceptbilen Vision Iconic, som markerer et markant stilskifte fra tidligere EQ-modeller som EQS og EQE. Med en ny designretning inspireret af Art Deco-perioden og en teknologisk nyhed i form af solcelleaktiv lak, ønsker bilproducenten at forene moderne elteknologi med mærkets klassiske udtryk. Konceptet bryder med den tidligere afrundede “One Bow”-designfilosofi og introducerer igen det lodrette kølergitter, som tidligere har været kendetegnende for Mercedes’ luksusbiler. Historisk æstetik med moderne teknologi Vision Iconic er udstyret med en sort solaktiv overflade, der dækker 11 kvadratmeter. I følge Mercedes-Benz kan lakken producere nok energi til op mod 12.000 kilometers årligt kørsel i områder med samme solforhold som Stuttgart. I mere solrige egne som Los Angeles vurderes potentialet til at være op til 20.000 kilometer. Teknologien bygger på en næsten usynlig solaktiv belægning med en effektivitet på cirka 20 procent, hvilket adskiller sig fra traditionelle synlige solpaneler. Designchef Gorden Wagener beskriver Vision Iconic som et bud på fremtidens Mercedes-design, hvor luksus, intelligens og tidløshed går hånd i hånd. Han tilføjer, at designteamet har hentet inspiration i bilindustriens guldalder og forsøger at føre arven videre i en teknologisk kontekst. Foto: Mercedes Benz Fokus på interiør og energibesparelse Konceptet byder også på ny teknologi i form af neuromorf databehandling, der efterligner hjernens måde at arbejde på og ifølge Mercedes reducerer energiforbruget med op til 90 procent sammenlignet med nuværende systemer. Samtidig introduceres det kommende “steer-by-wire”-system, hvor mekanisk forbindelse mellem rat og hjul er fjernet til fordel for elektronisk styring. Denne teknologi ventes i produktion i 2026. Kabinen kombinerer minimalisme med materialer og formsprog fra 1930’erne. Interiøret rummer blandt andet en svævende glaspanel, messingdetaljer, perlemorsindlæg og dybblå fløjlssæder. Inspirationen stammer blandt andet fra klassikere som Mercedes 540K “Autobahn Courier”. Foto: Mercedes Benz Mercedes har endnu ikke offentliggjort oplysninger om drivlinje eller batterikapacitet. Vision Iconic er i denne omgang primært præsenteret som en designundersøgelse og giver et tidligt indblik i, hvordan fremtidige elbiler i S- og E-klassen kan komme til at se ud. Læs også: Stor test viser: Disse 3 bilmodeller er de mest holdbare efter 12 år Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice