Biler Første land i verden har forbudt import af benzin- og dieselbiler Shutterstock Af N. Pedersen 14. November 2025 Elbiler Ethiopien, et land med begrænset adgang til elektricitet og hyppige strømafbrydelser, er overraskende blevet et førende land i elbilernes globale udbredelse. Etiopien har i løbet af kort tid udviklet sig til et centrum for elbilernes fremmarch. Landet blev sidste år det første i verden til helt at forbyde import af benzin- og dieselbiler. I hovedstaden Addis Ababa er elbiler nu et almindeligt syn, og de mest udbredte modeller kommer fra den kinesiske producent BYD, som har overhalet Tesla som verdens største elbilsproducent. Ifølge det etiopiske transportministerium er der i dag omkring 115.000 elbiler på vejene i Etiopien ud af i alt 1,5 millioner biler. Myndighederne har som mål at nå op på 500.000 elbiler inden 2030. Beslutningen om at udfase fossile biler handler ifølge vice-transportminister Bareo Hassen ikke kun om klima. – Det er en af vores største udgifter, siger han ifølge The Guardian med henvisning til de omtrent 4,5 milliarder dollars, ca. 29 milliarder kroner, landet årligt bruger på import af brændstof. Læs også: Ford-direktør gjorde chokerende fund da han undersøgte Tesla Strømproblemer og manglende opladningsnet Etiopien har dog store udfordringer. Halvdelen af landets befolkning på 126 millioner har ikke adgang til elektricitet, og kun 20 procent af husholdningerne har strøm i mindst 23 timer i døgnet. De mange afbrydelser betyder, at elbilerne i praksis hovedsageligt fungerer i byerne. Der findes kun omkring 100 offentlige ladestandere i hele landet, de fleste i Addis Ababa. Det gør elbiler upraktiske uden for hovedstaden. Med åbningen af den store Grand Ethiopian Renaissance Dam tidligere i år forventes elproduktionen dog at blive fordoblet. Dammen har en kapacitet på 5.150 megawatt, og 97 procent af Etiopiens el stammer allerede fra vandkraft. Ifølge myndighederne vil det bidrage til at mindske strømafbrydelserne på sigt. For mange bilister i Addis Ababa er elbilerne allerede en stor forbedring. En taxachauffør ved navn Firew Tilahun siger til The Guardian, at han tidligere brugte 20.000 birr om måneden på brændstof (ca. 835 kroner). Nu bruger han mindre end 3.000 birr (ca. 125 kroner) på at oplade sin elbil. – Jeg har ingen planer om at skifte tilbage, siger han. Udfordringer for landområder og tung trafik Elbilerne er dog endnu ikke egnede til længere rejser eller til transport i landområderne. Kaffeeksportøren Lema Wakgari siger, at han er glad for sin BYD, men at han ikke kan køre til byen Hawassa uden at risikere at løbe tør for strøm. – Der skal bygges flere ladestationer. Det er en nødvendighed, siger han. Indtil videre er der heller ingen planer om at erstatte lastbilerne, der transporterer varer fra havnebyen Djibouti, med eldrevne alternativer. For mange borgere er elbiler desuden stadig dyre, selv med afgiftsfritagelse. En BYD koster omkring 2,2 millioner birr, svarende til cirka 92.000 kroner, i et land hvor en læge typisk tjener omkring 500 kroner om måneden. Alligevel er stemningen i landet begyndt at vende. Flere private firmaer og virksomheder bakker op om skiftet. En direktør for et større kørselsfirma i Addis Ababa forklarer, at han oprindeligt troede, at elbilpolitikken ville blive en fiasko. – Nu er jeg forsigtigt optimistisk, siger han til The Guardian. Læs også: Toyota kan ikke følge med: Vil forlænge levetiden på deres biler Læs også: Forskere i stort gennembrud: Nyt batteri lagrer dobbelt så meget energi Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Gadgets Apple lancerer disse MacBooks i 2026 Nyheder Bruger du Gmail? Så skal du være opmærksom på stor ændring fra 2026 Biler Ny test: Denne populære elbil er mere sikker end en bankboks Nyheder Advarselssignal bliver ofte ignoreret: Det betyder den grønne prik på din smartphone Nyheder DAO overtager snart brevomdeling fra PostNord: Sådan påvirker det dig Mobil Er du træt af spamopkald? I Spanien har de fundet løsningen