Nyheder Google vil slette din Gmail hvis du ikke gør dette Gmail / Shutterstock Af N. Pedersen 13. November 2025 Gmail Google Hvis du ikke bruger din Gmail-konto i lang tid, risikerer du, at Google sletter den og alle tilknyttede tjenester til kontoen. Siden slutningen af 2023 har Google indført en ny regel, der betyder, at Gmail-konti, som ikke har været brugt i to år, kan blive slettet permanent. Det gælder ikke kun selve e-mailkontoen, men også tilknyttede tjenester som Google Drive, Google Kalender og Google Fotos. Samtidig bliver den tilhørende e-mailadresse gjort tilgængelig for andre brugere. Google sender påmindelser ud forud for en sletning. Den kommer både til Gmail-adressen og til en eventuel gendannelsesadresse, hvis en sådan er angivet. Læs også: Bruger du Gmail? Så skal du være opmærksom på stor ændring fra 2026 Derfor fjerner Google inaktive konti Google forklarer tiltaget med et ønske om at øge sikkerheden. Mange konti, der ikke har været brugt i længere tid, har ofte svage adgangskoder og mangler totrinsbekræftelse. Det gør dem mere sårbare over for hacking og identitetstyveri. Ved at fjerne disse konti vil Google mindske risikoen for misbrug og beskytte brugernes data bedre. Virksomhedskonti og konti tilknyttet skoler og organisationer er undtaget fra reglen, og behøver derfor ikke at skulle tilgås en gang hvert andet år. Det samme gælder konti med aktive YouTube-kanaler. For at undgå sletning kræver Google, at du logger ind mindst én gang hvert andet år. Derudover tæller en række andre aktiviteter også som tegn på brug af en aktiv konto. Det gælder blandt andet: At sende eller modtage en e-mail At bruge Google Drive At se videoer på YouTube At hente apps i Google Play At foretage søgninger via Google At logge ind på apps og tjenester via din Google-konto At have aktive abonnementer tilknyttet kontoen Husk dine gamle konti Har du gamle Gmail-adresser liggende, som du sjældent bruger, kan det være en god idé at logge ind med jævne mellemrum. På den måde sikrer du, at dine data, kontakter og adgange til Googles tjenester ikke går tabt. En enkelt login hver anden år er nok og kan potentielt redde vigtige informationer fra at blive slettet for altid. Læs også: Google får AI til at hjælpe med vejrudsigten Læs også: Glem ChatGPT: Google Gemini er den kraftigste AI-model Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Gadgets Apple lancerer disse MacBooks i 2026 Nyheder Bruger du Gmail? Så skal du være opmærksom på stor ændring fra 2026 Biler Ny test: Denne populære elbil er mere sikker end en bankboks Nyheder Advarselssignal bliver ofte ignoreret: Det betyder den grønne prik på din smartphone Nyheder DAO overtager snart brevomdeling fra PostNord: Sådan påvirker det dig Mobil Er du træt af spamopkald? I Spanien har de fundet løsningen