Gadgets Danskerne har købt kinesiske varer for 119 milliarder Shutterstock Af K. Glad 20. December 2025 Elektronik Import Kina Varer Vores indkøbsvaner er ikke nødvendigvis ændret. Alligevel ser importen pludselig anderledes ud, når man skifter perspektiv og følger varens oprindelse i stedet. Kina fylder i danskernes hverdag, men det har været svært at se det tydeligt i de officielle importtal. Her tæller man typisk efter forsendelsesland, altså hvor varen sendes fra, når den krydser grænsen. Med den metode stod Kina i 2024 som Danmarks fjerdestørste importland med varer for 70 milliarder kroner. Det lyder markant, men det er ikke hele billedet. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at tallene ændrer sig, når man i stedet opgør importen efter oprindelsesland, altså hvor varen faktisk er produceret. Og her rykker Kina helt op som nummer to på listen. Værdien af varer med oprindelse i Kina lander på 119 milliarder kroner. Tyskland ligger fortsat øverst, uanset hvilken opgørelsesmetode man bruger. Læs også: I Kina har de sølvpapir i tegnebogen: Derfor bør du overveje at gøre det Varerne kommer via Rotterdam og Göteborg Mange varer fra lande uden for EU sejles til store containerhavne i Europa, bliver toldangivet og sendes videre derfra. Danmarks Statistik peger på den såkaldte Rotterdam-effekt, og sektionsleder Emil Flyger Andersen siger i den forbindelse: – I den officielle opgørelse fremstår disse varer som import fra EU. Det gør især Holland og Sverige store på papiret, selv om en del af varerne reelt er produceret i Kina. Holland sendte i 2024 varer til Danmark for 87 milliarder kroner, men målt på oprindelsesland kom der kun varer for 44,7 milliarder kroner fra Holland. Sverige falder også, fordi værdien næsten halveres til 49,1 milliarder kroner, når man ser på oprindelsesland frem for forsendelsesland. Maskiner, transport og et bredere Kina-aftryk Når man ser på, hvor varerne faktisk er fremstillet, stammer under halvdelen af Danmarks samlede import fra lande uden for EU. I den officielle opgørelse lyder tallet 36 procent. Cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv hæfter sig ved, at Kina har været mere central for dansk import, end mange har troet: – Kina producerer simpelthen en overraskende stor andel af de varer, som vi køber her i Danmark. Læs også: Første land i verden har forbudt import af benzin- og dieselbiler Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice