Biler

FDM vil slå ned på dovne bilejere: Vil ikke synsgodkende disse biler

FDM vil slå ned på dovne bilejere: Vil ikke synsgodkende disse biler
Shutterstock
Af N. Pedersen 19. December 2025

FDM foreslår et markant tiltag over for bilejere, der ignorerer sikkerhedsrelaterede fejl på deres biler.

Flere hundrede bilejere reagerer ikke på tilbagekaldelser, selvom det er gratis at få rettet fejlene.

FDM ønsker nu politisk handling og skærpede regler.

Over 500 danske bilejere har i år modtaget besked om, at deres bil er omfattet af en tilbagekaldelse.

Alligevel vælger mange at ignorere advarslerne, på trods af at reparationerne er uden omkostninger for bilejeren.

Det får nu FDM til at kræve konsekvenser.

Ifølge FDM skyldes tilbagekaldelser fejl, som bilproducenter opdager og anerkender.

Fejlene kan være af sikkerhedsmæssig karakter eller relatere sig til bilens miljøpåvirkning.

Sikkerhedsstyrelsen står for at udsende meddelelser om tilbagekaldelser til ejerne, som modtager dem via e-Boks.

Hos FDM er man bekymret for den manglende respons fra bilejernes side.

Biler tilbagekaldt med kritiske fejl: Flere danskere ignorerer det

Læs også: Biler tilbagekaldt med kritiske fejl: Flere danskere ignorerer det

FDM ønsker konsekvenser for passivitet

– Det er desværre et velkendt problem, at mange bilejere ikke reagerer på tilbagekaldelser. Heller ikke selvom det handler om at rette sikkerhedsrelaterede fejl på deres bil, udtaler Lone Otto, områdechef i FDM’s tekniske rådgivning til TV 2.

Hun påpeger, at det medfører, at mange biler fortsat kører rundt med fejl, der kan være farlige eller føre til øget forurening.

FDM foreslår derfor, at bilen ikke kan synes, hvis der er en aktiv tilbagekaldelse, som ikke er blevet håndteret.

Derudover skal en sådan bil heller ikke kunne omregistreres.

– Der er ikke noget i de nuværende regler på området, som står i vejen for det, siger Lone Otto og tilføjer, at det samtidig vil mindske risikoen for, at forbrugere uforvarende køber biler med uløste sikkerhedsproblemer.

Vil koble stelnummer med tilbagekaldelser

Et andet forslag fra FDM er, at det offentligt skal fremgå, om en bil har en aktiv tilbagekaldelse.

Det skal være muligt at slå op via bilens stelnummer, om der er fejl, som endnu ikke er blevet udbedret.

I dag er det kun muligt på enkelte importørers hjemmesider, hvilket skaber uensartet adgang til information.

Bilimportører oplyser ifølge FDM, at det ikke er unormalt, at de må sende op mod otte rykkere til en ejer, før der sker en reaktion.

Rykkerne går via Motorstyrelsen, da importørerne ikke nødvendigvis ved, hvem der ejer bilerne.

Årets bil i Danmark er fundet: Her er vinderen

Læs også: Årets bil i Danmark er fundet: Her er vinderen

Parkeringsselskaber skovler penge ind på p-bøder: Nu vil FDM have det stoppet

Læs også: Parkeringsselskaber skovler penge ind på p-bøder: Nu vil FDM have det stoppet

Seneste nyheder

Se flere nyheder