Mobil

Google introducerer ny funktion som kan redde dit liv

Google introducerer ny funktion som kan redde dit liv
Shutterstock
Af N. Pedersen 18. December 2025

En ny Android-funktion gør det muligt at dele livevideo med alarmcentralen i nødsituationer og det kan være med til at redde liv.

Google ruller nu en ny funktion ud til Android-telefoner, som i nødsituationer kan give livreddere bedre overblik og spare dyrebare sekunder.

Med en ny funktion kaldet Emergency Live Video bliver det muligt for Android-brugere at dele livevideo direkte med alarmcentralen, når de ringer 112.

Funktionen skal hjælpe redningspersonale med at få et præcist billede af situationen og dermed hurtigere kunne yde den rette hjælp i stuationen.

Erhvervsministeriet laver aftale med Google: Godt nyt for billister

Læs også: Erhvervsministeriet laver aftale med Google: Godt nyt for billister

Del livebilleder fra ulykker og nødsituationer

Funktionen kræver ingen manuel installation og bliver automatisk tilgængelig på Android-enheder via Google Play-tjenester.

Den bliver udrullet til alle smartphones med Android 8 eller nyere.

Brugeren skal derfor ikke aktivt hente eller aktivere funktionen, da den indgår som en integreret del af nødopkaldsfunktionerne i systemet.

Når der ringes 112, kan medarbejderen i alarmcentralen sende en forespørgsel til telefonen om at starte et videostream.

Brugeren skal herefter blot trykke én gang på skærmen for at aktivere kameraets livestream-funktion.

Dette kan være relevant i tilfælde som bilulykker, medicinske nødsituationer eller brande.

Ifølge Google kan de visuelle oplysninger være afgørende.

Videoen gør det muligt at vurdere skader, antal involverede personer og omfanget af situationen, hvilket kan være svært at forklare mundtligt under pres for personen som foretager opkaldet.

Redningspersonalet kan også guide til livreddende førstehjælp som for eksempel hjertemassage baseret på det, de ser via videoen.

Fokus på sikkerhed og kontrol

Google understreger, at brugeren til enhver tid har kontrol over streamingen.

Overførslen er som standard krypteret, og videoen kan stoppes med ét tryk, hvis brugeren ønsker det.

Data deles kun i den aktuelle nødsituation og gemmes ikke på telefonen bagefter.

Funktionen er i første omgang kun tilgængelig i udvalgte områder, men Google arbejder på at gøre den bredt tilgængelig.

Det er endnu uklart, hvornår Emergency Live Video bliver rullet ud i Danmark, og hvorvidt lokale myndigheder vil tage imod løsningen.

Google lukker sikkerhedstjeneste

Læs også: Google lukker sikkerhedstjeneste

Bruger du Google på din Samsung Galaxy? Så er der dårlige nyheder

Læs også: Bruger du Google på din Samsung Galaxy? Så er der dårlige nyheder

Seneste nyheder

Se flere nyheder