Biler

Biler tilbagekaldt med kritiske fejl: Flere danskere ignorerer det

Biler tilbagekaldt med kritiske fejl: Flere danskere ignorerer det
Shutterstock
Af N. Pedersen 18. December 2025

Flere hundrede bilejere i Danmark har fået besked om kritiske fejl på deres biler. Alligevel reagerer mange slet ikke på advarslen.

Flere bilejere har i 2025 fået besked om, at deres bil skal tilbagekaldes på grund af fejl.

Alligevel undlader mange at reagere, hvilket nu får FDM til at foreslå sanktioner mod dem, der ignorerer henvendelserne.

Fra januar til november 2025 har 510 danske bilejere modtaget en besked i e-Boks om, at deres bil er omfattet af en tilbagekaldelse.

Det oplyser Foreningen af Danske Motorejere (FDM) i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelserne skyldes typisk fejl, som kræver udskiftning af dele eller opdatering af software.

Alligevel reagerer mange bilejere ikke, selvom beskeden sendes direkte til dem digitalt.

FDM vil slå ned på dovne bilejere: Vil ikke synsgodkende disse biler

Læs også: FDM vil slå ned på dovne bilejere: Vil ikke synsgodkende disse biler

Fejl kan påvirke sikkerhed og emissioner

FDM gør det klart, at tilbagekaldelserne kan have betydning for både sikkerhed og miljø.

Ifølge Lone Otto, områdechef i FDMs tekniske rådgivning, er der tale om fejl, der ikke bør ignoreres.

– Det betyder, at en del biler kører rundt med potentielt farlige fejl eller fejl, som har betydning for bilens udledning af skadelige emissioner, siger hun i pressemeddelelsen.

Flere bilimportører fortæller ifølge FDM, at det ofte kræver mange rykkerbreve at få bilejere til at reagere på advarslen.

I nogle tilfælde sendes op til otte påmindelser gennem Motorstyrelsen til bilejeren.

Forslag om sanktioner ved oversete tilbagekaldelser

FDM foreslår nu en række tiltag, som skal sikre, at bilejere reagerer hurtigere fremadrettet.

Foreningen ønsker blandt andet, at en bil ikke kan synes, hvis der er en åben tilbagekaldelse på den.

– Man skal heller ikke kunne omregistrere eller foretage ejerskifte af en bil. Dermed risikerer man heller ikke at købe en bil, som har en tilbagekaldelse, man ikke er klar over, og som kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko, siger Lone Otto.

Afslutningsvis foreslås det, at man som bilejer selv får mulighed for at slå bilens stelnummer op og tjekke, om der skulle være nogle aktive tilbagekaldelser på bilen.

Det skal kunne ske gennem Motorstyrelsens eller Sikkerhedsstyrelsens hjemmesider.

Årets bil i Danmark er fundet: Her er vinderen

Læs også: Årets bil i Danmark er fundet: Her er vinderen

Parkeringsselskaber skovler penge ind på p-bøder: Nu vil FDM have det stoppet

Læs også: Parkeringsselskaber skovler penge ind på p-bøder: Nu vil FDM have det stoppet

Seneste nyheder

Se flere nyheder