Gadgets De færreste kender tricket: Sådan kan du let spare strøm ved tørretumbling Screenshot: YouTube Af K. Glad 17. December 2025 Strømbesparende Tørretumbler Et enkelt greb i tromlen kan forkorte tørretiden og forvandle elregningen til et stykke lidt mindre træls læsestof. Der er dage, hvor vasketøjet bare skal være tørt nu. Vejret er gråt, tørresnoren føles som en langsom omvej, og bunker af fugtige håndklæder vokser hurtigere, end man når at få dem væk. Tørretumbleren løser problemet, men den kan også trække mere strøm, end man lige fornemmer, når man trykker start. Mange ender derfor med at køre et normalt program og bare håbe på det bedste. Det virker, men det kan blive unødigt langt, hvis tøjet hænger på den sidste rest fugt, og maskinen bliver ved med at arbejde for at komme helt i mål. Læs også: De færreste gør det: Dette apparat skal du tage ud af stikkontakten under tordenvejr Tricket, der gør arbejdet lettere Du behøver imidlertid ikke ændre på din hverdag eller at lære nye programmer at kende. Du skal bare lægge et stort, tørt håndklæde eller to mindre, men også tørre, håndklæder ind sammen med det våde vasketøj. Det tørre stof kan tage noget af den fugt, der ellers skal fjernes af varm luft og lang tromletid. Når håndklædet suger dampen og fugten til sig undervejs, føles tøjet ofte betydeligt tørrere, når programmet slutter. Det giver dig en kortere vej til skabet, og det betyder også, at maskinen i praksis kan bruge mindre energi på at komme i mål. Der følger en ekstra bonus med. Når tørretiden falder, bliver belastningen på maskinen også mindre, og det kan være rart i en hverdag, hvor tørretumbleren allerede får sin del af arbejdet. Tre stærke bud, hvis du kigger efter ny model Hvis du står foran et køb af en ny tørretumbler, peger Chip.de’s oversigt på tre oplagte navne i hver sin kategori. Som topanbefaling nævnes Samsung DV90DG52A0TEEG. En billigere anbefaling er Gorenje DHNE 93 DE. Og i den særligt strømbesparende ende ligger Siemens WQ46B2D41 iQ700. Men hvis din tørretumbler virker fint, er det en langt billigere løsning på tørretiden og strømforbruget at smide et stort tørt håndklæde med ind, når du skal tørre dit vasketøj. Læs også: Betaler du for dagligvarer med et kreditkort? Derfor kan det være en dårlig idé Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice