Menneskeheden har netop modtaget et 13 milliarder år gammelt lyssignal i rummet

En 10 sekunder lang gammastråleeksplosion, der stammer fra blot 730 millioner år efter Big Bang, er netop blevet registreret af forskere.

Det giver en enestående indsigt i universets tidligste periode.

Den 14. marts 2025 registrerede den fransk-kinesiske satellit SVOM (Space-based multi-band astronomical Variable Objects Monitor) et kort, men ekstremt energifyldt udbrud af gammastråler.

Signalet, der varede omkring 10 sekunder, blev betegnet GRB 250314A og er typisk for kollapset af en massiv stjerne.

Takket være et hurtigt internationalt samarbejde kunne forskerne kort tid efter lokalisere kilden og analysere den i detaljer.

Globalt samarbejde og teknologisk præcision

Mindre end to timer efter alarmen lykkedes det NASA’s Swift-observatorium at finde den præcise position.

Teleskoper i blandt andet De Kanariske Øer og Chile bidrog til at estimere afstanden, som blev bekræftet med hjælp fra James Webb-rumteleskopet (JWST).

Professor Andrew Levan fra Radboud Universitet, der er hovedforfatter på studiet, udtaler:

– Kun Webb kunne direkte vise, at dette lys kom fra en supernova, altså en kollapsende massiv stjerne. Denne observation viser også, at vi kan bruge Webb til at finde individuelle stjerner, da universet kun var fem procent af sin nuværende alder, sagde han.

Ud over at være en rekord i afstand og alder, præsenterede observationen også en ekstremt udtalt tidsforlængelse.

Selvom selve eksplosionen varede få sekunder, tog det flere måneder at observere supernovaens fulde udvikling, fordi universets udvidelse strakte lysets rejse og dermed også opfattelsen af tid.

Overraskende lighed med moderne supernovaer

Observationen er ikke kun opsigtsvækkende på grund af sin alder.

Forskerne havde forventet, at stjerner fra Reioniseringsperioden ville have anderledes kemisk sammensætning med færre tunge grundstoffer, hvilket ville give sig udslag i anderledes supernovaer.

Men spektroskopiske data fra James Webb viste noget overraskende.

Supernovaen ligner i høj grad dem, vi ser i nutiden.

– Vi gik til opgaven med åbent sind. Og nu viser Webb os, at denne supernova ligner moderne supernovaer fuldstændigt, udtaler professor Nial Tanvir fra University of Leicester, som er medforfatter på studiet.

Denne opdagelse stiller nye spørgsmål til, hvor hurtigt universet blev struktureret efter Big Bang, og hvor tidligt komplekse stjernedannelser kunne finde sted.

Observationen markerer et teknologisk og videnskabeligt gennembrud og antyder, at universets tidlige stjerner muligvis var mere avancerede end hidtil antaget.