Biler EU vil fordoble prisen for billister med nye synsregler Shutterstock Af N. Pedersen 15. December 2025 EU EU havde planer om at indføre årlige bilsyn, men modstand fra medlemslandene har nu sat reformen på pause. Bilister i EU-lande kan foreløbig ånde lettet op. Et forslag om at ændre hovedreglerne for bilsyn i hele EU er blevet stoppet, efter at medlemslandene ikke kunne blive enige. Forslaget gik ud på, at biler fremover skulle synes én gang om året i stedet for hvert andet år. Ændringen blev fremlagt som en måde at forbedre trafiksikkerheden og mindske antallet af defekte køretøjer på vejene. EU-Kommissionen pegede især på ældre biler som et problemområde. I Tyskland, som var en af det mest fremtræden modstandere af forslaget, viser data, at næsten halvdelen af alle synede biler i 2024 var ti år eller ældre. Mere end halvdelen af disse havde mangler. Til sammenligning var det kun 19 procent af bilerne under ti år, der havde fejl. Derfor mente Kommissionen, at hyppigere syn kunne være en effektiv metode til at sikre, at bilerne er i forsvarlig stand. Det ville samtidig give mulighed for skærpede målinger af blandt andet partikler og kvælstofoxider. Læs også: Gælder fra 2026: Nu får du ingen oplader med din nye computer Modstand fra medlemslandene Reformen blev dog mødt med bred skepsis blandt EU-landenes transportministre. Argumenterne gik på, at ændringen ville føre til øgede omkostninger for bilejerne, mere bureaukrati og lav praktisk effekt i nogle lande. Især Tyskland spillede en afgørende rolle i at bremse forslaget. Den tyske transportminister Patrick Schnieder (CDU) udtalte i Bruxelles, at man havde sikret, “at vi ikke skulle tilbage til etårsintervaller”, og understregede, at de nuværende regler fortsætter. Spanien går allerede forrest I Spanien er der dog andre takter. Her skal alle biler mellem ti og tredive år gamle til årligt syn. Ordningen blev indført i starten af 2000’erne og havde til formål at forbedre trafiksikkerheden. Ifølge spanske myndigheder har ordningen medført et markant fald på 44% i antallet af trafikdræbte i perioden mellem 2000 og 2020. Samtidig er prisen for et syn i Spanien væsentligt lavere end i Tyskland. Hvor et syn i Tyskland koster omkring 150 euro, ligger prisen i Spanien typisk omkring 40 euro. Det økonomiske aspekt var også et af de tungtvejende argumenter for de EU-lande, der modsatte sig forslaget om ændring af synsreglerne. Foreløbig fortsætter de nuværende intervaller for bilsyn i Tyskland og resten af EU, men forslaget har sat gang i debatten om bilers tekniske stand og trafiksikkerhed i hele Europa. Læs også: Grønt lys: Nyt atomkraftværk skal opføres 350 km fra København Læs også: EU slår fast: Kommende biler skal bygges af genbrugsmaterialer Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice