Mobil Tænd/sluk-knappen på Samsung-telefoner får en ny funktion Foto: Samsung Galaxy A56 / Shutterstock Af N. Pedersen 12. November 2025 Google Gemini Samsung En ny funktion på Samsung Galaxy-enheder gør det lettere at danne sig et hurtigt overblik over indhold på nettet – uden at åbne ekstra apps. Samsung har tilføjet en ny funktion til sine Galaxy-telefoner og -tablets, som gør det muligt at få websider opsummeret direkte med hjælp fra kunstig intelligens. Funktionen er baseret på Googles Gemini og integreres i både Chrome og andre browsermiljøer på telefonen. Læs også: Mange har et tv derfra: Sagsøgt for at tage skærmbilleder af det vi ser Opsummering direkte fra tænd/sluk-knappen Med den nye funktion kan brugere få et overblik over en webside ved at holde tænd/sluk-knappen nede eller trykke på en dedikeret Gemini-knap. En kort animation vises, hvorefter en oversigt med et sammendrag af den aktuelle webside bliver vist for forbrugeren på telefonen. Funktionen er tilgængelig i flere sammenhænge på Android-enheder, herunder i Chrome, i Custom Tabs, i Discover-feeds, hos Google News og i helt almindelige søgeresultater. Brugeren kan desuden vælge at udvide opsummeringen, stille opfølgende spørgsmål eller fordybe sig i specifikke emner via den nye funktion. Dermed bliver det muligt at tilgå indhold hurtigere, lettere og meget mere effektivt end tidligere. Integration med Gemini-chats og bedre arbejdsgange På Galaxy-enheder bliver de genererede opsummeringer automatisk gemt i brugerens Gemini-chat, så man kan vende tilbage til indholdet eller bearbejde det yderligere. Det tidligere behov for at kopiere webadresser manuelt over i Gemini-appen for at få en side opsummeret bortfalder dermed, hvilket forbedrer arbejdsgangen betydeligt hos brugeren. Ifølge oplysninger i mediet SamMobile er funktionen også tilgængelig for brugere af iOS og iPadOS, hvilket udvider rækkevidden ud over Samsungs egne enheder over til Apple enheder også. Kommende funktioner og anvendelsesområder En lignende funktion blev tidligere i år implementeret i Samsung Internet-browseren, og nu har Samsung valgt at implementere det i deres telefoner også. Det er endnu ikke officielt bekræftet, men det forventes ifølge SamMobile, at den udvidede integration kan blive en del af den kommende Galaxy S26-serie. Ud over opsummering af websider bruges Google Gemini allerede til en række andre formål. Det inkluderer hjælp til informationssøgning, læring, planlægning af rejser, anbefalinger af produkter samt opsummering af e-mails. Læs også: Samsung kopierer iPhone Fold selvom designet stadig er tophemmeligt Læs også: Stor krise kan gøre din næste smartphone dyrere og dårligere Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice