Mobil

De færreste kender til tricket: Sådan får du nemt bedre mobildækning

Mobil signal dækning
Credit: Kenneth Glad
Af K. Glad 13. December 2025

Mange kæmper med sløjt mobilsignal i hverdagen, og ofte virker det, som om man må leve med det. Men der findes enkelte enkle greb, som kan udgøre forskellen mellem hakkende forbindelse og en velfungerende mobil.

Du kender sikkert situationen. Du går rundt i byen, sidder i toget, er til koncert eller ligger i sofaen derhjemme.

Du prøver at åbne en hjemmeside eller starte en video, og intet vil rigtig gå i gang. Musikken hakker, gamingen hakker, og samtaler falder ud midt i en sætning.

4G- og 5G-nettet dækker store dele af landet, men signalet fordeler sig ikke altid lige godt i bygninger, i tætpakkede områder eller i bestemte rum derhjemme.

Mange begynder at gå rundt i lokalet med mobilen i hånden. Nogle prøver at åbne og lukke apps eller skifte mellem WiFi og mobildata.

Før man går i gang med de mere tidskrævende løsninger, kan det dog være besværet værd at prøve et lille trick, der kun kræver et par tryk på skærmen.

Det tager få sekunder, og i nogle tilfælde løfter det forbindelsen nok til, at alt kører videre uden drama.

Har du gemt dine gamle telefoner? Disse 7 kan være en formue værd

Læs også: Har du gemt dine gamle telefoner? Disse 7 kan være en formue værd

Genvej til bedre forbindelse

Det enkle trick virker både på iPhone og på Android-telefoner.

Når du slår flytilstand til, lukker telefonen nemlig for de trådløse forbindelser. Når du slår den fra igen, laver mobilen en ny søgning efter master i nærheden og etablerer forbindelsen på ny.

Den hurtige manøvre betyder, at telefonen slipper det netværk, den hænger på, og prøver at koble sig på den mast, der i givent øjeblik giver den stærkeste og mest stabile forbindelse.

Netop den måde at “nulstille” forbindelsen på kan ifølge det franske medie Presse-Citron i nogle tilfælde give mærkbart bedre hastighed på data og færre udfald under opkald.

Metoden er langt fra et mirakelmiddel. Hvis der er for få master i området, eller hvis de allerede er hårdt belastede, vil tricket ikke trylle mere kapacitet frem.

Et meget hyppigt brug af flytilstand kan også tære på batteriet, fordi telefonen igen og igen skal søge efter netværk.

Genstart, opdateringer og små vaner der hjælper

Hvis flytilstand ikke giver nok forbedring, kan du gå et skridt videre og genstarte telefonen.

Når mobilen slukker helt, rydder den op i midlertidige forbindelser og småfejl i systemet.

Efter en kort pause på omkring et halvt minut kan du tænde den igen og se, om signalet får et løft.

En anden mulighed er at tjekke, om der ligger en systemopdatering klar. En opdatering kan fintune håndteringen af netværk og forbedre måden, telefonen taler sammen med nettet på.

Det tager lidt længere tid end et enkelt tryk på flytilstand, men kan på sigt give en mere stabil oplevelse.

Til sidst kan det stadig være nødvendigt at bevæge sig lidt. Et vindue, et andet hjørne af stuen eller et sted uden for bygningen kan også give nogle ekstra streger på signalindikatoren.

Så er det slut: Har du en ældre telefon kan du nu stå uden signal

Læs også: Så er det slut: Har du en ældre telefon kan du nu stå uden signal

Seneste nyheder

Se flere nyheder