Se om du er iblandt: Penge på vej til 500.000 danskere

Når kalenderen skifter til 2026, sker der mere end de sædvanlige prisjusteringer.

For en stor gruppe lønmodtagere i PenSam kan det nye år nemlig betyde et klart løft i pensionsopsparingen.

Det drejer sig både om afkast, tryghed og om at få udbetalingerne til at glide mere jævnt gennem livet.

Fra 1. januar 2026 fastsætter PenSam kontorenten til otte procent på pensionsopsparinger i Fleksion, som er den ordning, langt størstedelen af pensionsselskabets godt 500.000 medlemmer bruger.

Den nye rente er et direkte resultat af flere års stærke investeringsafkast, som nu bliver omsat til konkrete kroner på medlemmernes konti.

PenSam forventer, at den højere kontorente får medlemmernes samlede pensionsformue til at vokse med omkring 7,9 milliarder kroner før pensionsafkastskat i 2026.

Det gælder både dem, der stadig sparer op, og dem, der allerede får pension udbetalt.

– Vi er meget tilfredse med, at vi kan tilbyde en kontorente i den absolutte top, siger PenSam-direktør Torsten Fels og peger på, at målet er en så stabil og tryg pensionisttilværelse som muligt for medlemmerne.

PenSams produkter er gennemsnitsrenteprodukter. Det betyder, at en del af afkastet i de gode år bliver lagt til side og kan bruges i år med lavere afkast.

På den måde bliver både opsparing og udbetaling mere jævn, så medlemmerne undgår store udsving i økonomien som pensionister.

Finanslov og skattereform giver ekstra lettelser

Det er ikke kun PenSam-medlemmerne, der kan se frem til ændringer. Finansloven for 2026 og et nyt skattesystem betyder lettelser for mange lønmodtagere og familier.

Elafgiften bliver midlertidigt sænket til EU’s minimumssats, afgifterne på kaffe og chokolade forsvinder fra midten af 2026, og momsen på bøger og lydbøger bliver fjernet på samme tidspunkt.

Samtidig bliver egenbetalingen til børnepasning sat ned, og kommunal madservice bliver billigere for ældre.

Ifølge beregninger fra Nykredit kan en gennemsnitlig dansker spare omkring 3.500 kroner i 2026 og 3.800 kroner i 2027, selv om det naturligvis afhænger af indkomst, forbrug og familiemønster.

I de tekniske oversigter over skattestoppet og de nye satser, hvor Skatteministeriet ifølge de seneste beregninger opgør den samlede lettelse, vurderes det, at skatter og afgifter samlet bliver sænket med knap 15 milliarder kroner i 2026.

En del af lettelserne kommer fra finansloven, mens resten stammer fra skattereformen, som blev aftalt allerede i 2023 og nu træder i kraft.

Det nye skattesystem indeholder blandt andet et højere beskæftigelsesfradrag til alle i arbejde, en ny mellemskat med lettelser i mellemindkomsterne og en top-topskat til de allerhøjeste indkomster.

For de fleste vil resultatet være lidt flere kroner til rådighed hver måned, men for dem med de højeste lønninger kan top-topskatten æde gevinsten op.

Seniorer kan hente stor gevinst ved at blive i job

En af de mest markante ændringer rammer dem, der nærmer sig folkepensionsalderen.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer bliver udvidet, så det fremover gælder de sidste fem år før folkepensionen og ikke kun to år.

Samtidig bliver fradraget hævet, så seniorer i arbejde kan få en årlig skattelettelse på op til 9.500 kroner.

– Vores seniorer er en kæmpe ressource, og derfor skal det kunne betale sig at blive på arbejdsmarkedet, siger skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun opfordrer arbejdsgiverne til at se på kompetencer og ikke dåbsattest ved ansættelsessamtalerne.

For en arbejderfamilie med ejerbolig, to børn og årsindkomster på for eksempel 775.000 kroner og 500.000 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag viser beregninger, at der kan være en årlig lettelse på omkring 22.450 kroner, når man lægger finansloven og skattereformen sammen.

For to seniorer i arbejde med samme indkomstniveau kan lettelsen nå cirka 37.350 kroner om året.

Lægger man den højere kontorente i PenSam oven i de politiske ændringer, begynder konturerne at tegne sig for, at mange danskere går et år i møde, hvor både pensionsopsparingen og hverdagsøkonomien kan få et løft.