Nye affaldsgebyrer rammer danskerne: Det kommer det til at koste

For de fleste danskere er affald blevet en del af de faste rutiner. Madaffald i én spand, plast i en anden, papir for sig.

Skraldebilen kommer efter en fast plan, og gebyret står på årsopgørelsen fra kommunen.

I flere større kommuner er det netop det gebyr, der nu bliver ændret. Det handler om den samlede pris for at få hentet, sorteret og behandlet husholdningsaffald, og det får konkret betydning for hundrede tusinder af husstande.

Gebyret er typisk bygget op af fire dele i form af et boligbidrag og tre dele for genanvendeligt affald, madaffald og restaffald.

Boligbidraget går til fælles løsninger som genbrugsstationer og storskrald. De tre andre dele afhænger af, om kunden bor i villa eller i etagebyggeri og af typen af affaldsløsning ved ejendommen.

I Aarhus Kommune har byrådet for nylig vedtaget nye satser på få sekunder, og fra talerstolen sagde borgmesteren:

– Tillykke, billigere affaldsordninger til folket.

Villaer får mest – men alle mærker ændringer

Den vigtigste årsag til de lavere gebyrer er et nyt producentansvar for emballage.

Producenterne skal nu betale for en større del af håndteringen, når borgere sorterer emballage i de rigtige beholdere til plast, pap, papir og drikkekartoner.

For en standard villakunde i Aarhus Kommune falder affaldsgebyret i 2026 fra 3.860 kroner til 3.085 kroner. Det er en besparelse på 775 kroner svarende til 20 procent.

Kunder med adgang til nedgravede affaldsbeholdere på offentligt areal i bymidten går fra 2.595 kroner til 2.325 kroner om året, altså 270 kroner mindre.

For andre lejlighedskunder ligger faldet mellem 7 og 15 procent alt efter ordningens opbygning.

Mønstret går igen flere steder i landet. Villaejere står ofte til den største besparelse, fordi de sorterer en større del af emballagen fra restaffaldet.

Når emballagen ligger i de rette beholdere, flyttes en del af regningen fra husholdningerne til producenterne.

Det billede tegnes også i en gennemgang af udviklingen i gebyrerne, som ifølge Denoffentlige.dk viser samme tendens på tværs af flere kommuner.

Lars Banke er chef for Affald & Genbrug hos selskabet Kredsløb. Han ser producentansvaret som en nøgle til både grønnere emballage og lavere omkostninger:

– Det er producenterne der vælger emballagen. Når de betaler for håndteringen, får de et klart incitament til at designe emballage der kan genanvendes nemt og billigt.

Usikkerhed om lettelsens varighed

Spørgsmålet er, om de nye satser holder i mere end få år. Affaldsselskaberne havde regnet med, at 2026 skulle være et slags normalniveau for gebyrerne, men nu er billedet mere uklart.

Miljøministeriet har indtil videre kun givet kommunerne lov til at lade producenterne dække 62,5 procent af de reelle omkostninger til håndtering af emballageaffald i 2026.

Resten af udgiften bliver liggende i affaldsselskabernes økonomi og kan på sigt havne hos kunderne igen.

I Aarhus vurderer man, at kunderne risikerer at miste omkring en tredjedel af besparelsen i 2027, hvis reglerne ikke bliver ændret.

Kredsløb vil sammen med brancheforeningen arbejde for at få lov til at opkræve de fulde omkostninger hos producenterne.

For borgerne betyder det, at næste års affaldsregning med stor sandsynlighed bliver lavere end i år.

Men ingen kan endnu sige, om de nye affaldsgebyrer bliver en varig lettelse eller blot et kortvarigt pusterum, før regningen igen ændrer sig.