Vild udvikling: Forskere laver biocomputer med levende hjerneceller

Forskere og virksomheder arbejder i disse år med at udvikle en ny type computer, hvor biologiske celler erstatter klassiske siliciumchips.

Teknologien kaldes biocomputing, og dens tilhængere peger på et stort energimæssigt og funktionelt potentiale.

Allerede nu findes de første desktop-systemer, hvor menneskelige hjerneceller, dyrket i laboratorier, bruges som databehandlende enheder.

De såkaldte organoider kobles til elektroder, som gør det muligt at aflæse og påvirke deres aktivitet.

Kunstige neuroner løser simple opgaver

Det australske firma Cortical Labs vakte international opmærksomhed i 2022, da de demonstrerede, at neuroner dyrket på elektroder kunne lære at spille det klassiske computerspil Pong.

Siden har flere forskergrupper opnået lignende resultater.

Blandt andet har forskere i USA fået systemer baseret på hjerneceller til at genkende lyde, mens et hold fra University of Bristol i august 2025 viste, at organoider kan skelne mellem Braille-bogstaver.

Der er endnu tale om simple systemer, men flere eksperter peger på, at udviklingen kan danne grundlag for nye beregningsformer.

En central motivation er hjernens effektivitet.

Det menneskelige nervesystem forbruger under 20 watt og kan alligevel udføre beregninger, som kræver enorme mængder energi i nutidens supercomputere.

Feltet har rødder tilbage i 1970’erne, men tog for alvor fart efter 2013, hvor teknologien til at dyrke tredimensionelle hjerneorganoider blev forbedret.

I takt med at mulighederne vokser, stiger også behovet for etisk refleksion.

Spørgsmål om, hvad levende celler må bruges til, og hvornår et organoid er for komplekst til at betragtes som et neutralt værktøj, er under drøftelse i forskningsmiljøerne.

Forskere understreger dog, at ingen af de nuværende systemer er bevidste.

De reagerer på stimuli og kan indlære simple opgaver, men har ikke bevidsthed, intentioner eller følelser.

Også private aktører er i gang

Biocomputing er ikke længere forbeholdt universitetslaboratorier.

Firmaer som FinalSpark tilbyder allerede adgang til systemer via fjernbetjening, mens Cortical Labs forbereder levering af deres første desktop-biocomputer, CL1.

Andre ser større anvendelser for sig.

Forskere ved UC San Diego arbejder eksempelvis på at bruge biocomputere til at forudsige miljøkatastrofer som olieudslip inden for de næste få år.

Biocomputere er endnu ikke klar til bred anvendelse, men forskningen og de første kommercielle skridt peger på et felt i hastig udvikling.

Hvis teknologien kan skaleres og videreudvikles, kan den potentielt påvirke alt fra medicinsk forskning til fremtidige AI-systemer.