Mobil Samsung flopper: Her er de 10 mest solgte smartphones i verden Shutterstock Af N. Pedersen 10. December 2025 Apple Samsung En ny global top-10 over smartphones viser, at Samsungs dyre topmodeller er ude i kulden, mens Apple fortsætter med at dominere markedet. Nye data fra analysefirmaet Counterpoint Research viser en markant forskel i forbrugernes mobilvalg på globalt plan. I tredje kvartal af 2025 var det Apples iPhones, der indtog de fire øverste pladser på listen over verdens mest solgte smartphones, mens Samsungs flagskibsmodeller glimrede ved deres fravær. Det globale salg af smartphones afslører, at forbrugerne i høj grad foretrækker billigere modeller frem for topmodeller. Den mest solgte smartphone i perioden var iPhone 16, efterfulgt af iPhone 16 Pro Max, iPhone 16 Pro og iPhone 16e. Særligt den billigere iPhone 16e klarer sig godt globalt, selvom den spiller en mindre rolle på det danske marked. Læs også: Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her Samsung dominerer Android-salget med A-serien Selvom Samsung har fem modeller med i top-10, er det udelukkende lavpris- og mellemklassemobiltelefoner fra Galaxy A-serien, der bidrager til salget. Galaxy A16 5G er verdens mest solgte Android-telefon i tredje kvartal, og modeller som Galaxy A06, A36 og A56 er også blandt de mest solgte. Der er ikke en eneste topmodel fra Samsung at finde på listen. Galaxy S25 Ultra, som blev lanceret tidligere på året, var kun kortvarigt i top-10 i første kvartal, og er siden gledet ud. Det kan delvist forklares med, at Samsungs lanceringer ligger i starten af året, mens Apples nye modeller typisk lanceres i tredje kvartal. Top-10-listen fra Counterpoint ser således ud: iPhone 16 iPhone 16 Pro Max iPhone 16 Pro iPhone 16e Samsung Galaxy A16 5G Samsung Galaxy A06 Samsung Galaxy A36 Samsung Galaxy A56 Samsung Galaxy A16 4G iPhone 17 Pro Max Dansk mobilmarked adskiller sig markant De danske forbrugere går i en anden retning end det globale marked. Her er Samsung Galaxy S25 Ultra også blandt de mest solgte modeller herhjemme. Den globale top-10 viser dog, at Android-markedet i høj grad er domineret af budgetmodeller, mens det danske marked i større grad efterspørger high-end smartphones. Apples iPhone 17 Pro Max nåede akkurat med på den globale liste som nummer 10, hvilket peger på, at virksomhedens nyeste generation er ved at vinde indpas. Læs også: Nu bliver det markant billigere at få repareret din iPhone Læs også: Mange har et tv derfra: Sagsøgt for at tage skærmbilleder af det vi ser Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice