Nyheder

Skatteændring på vej: Fradrag kan spare dig for 28.400 kroner

Skatteændring på vej: Fradrag kan spare dig for 28.400 kroner
Skattestyrelsen
Af N. Pedersen 10. December 2025

Et nyt forhøjet fradrag for seniorer træder i kraft i 2026 og kan give en betydelig skattebesparelse for lønmodtagere med få år til pension.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2026 har regeringen og Det Konservative Folkeparti aftalt at hæve beskæftigelsesfradraget for seniorer betydeligt.

Ændringen kan få stor økonomisk betydning for personer, der nærmer sig pensionsalderen.

Fra 2026 vil det maksimale beskæftigelsesfradrag for seniorer stige fra 6.100 kroner til 37.000 kroner.

Samtidig udvides perioden, hvor man kan modtage fradraget, fra to år til fem år før folkepensionsalderen.

– I det nye år hæves beskæftigelsesfradraget for seniorer markant, og samtidig forlænges perioden, hvor det er muligt at få fradraget. Det har stor betydning for seniorers økonomi og skatteforhold. Beskæftigelsesfradraget for seniorer kommer oven i det almindelige beskæftigelsesfradrag på op til 63.300 kroner i 2026, siger Søren Bech, der er skatteekspert i PwC i en pressemeddelse.

Lovforslaget er endnu ikke vedtaget, men det forventes at blive godkendt i april 2026.

Vidste du det? Disse julegaver kan trækkes fra i skat

Læs også: Vidste du det? Disse julegaver kan trækkes fra i skat

Flere fradrag for samme indkomst

Ud over det forhøjede seniorfradrag kan lønmodtagere også være berettiget til andre beskæftigelsesfradrag.

I 2026 vil der være tre forskellige typer:

  • Det almindelige beskæftigelsesfradrag med en øvre grænse på 63.300 kroner.
  • Fradrag til enlige forsørgere på op til 50.600 kroner.
  • Fradrag til seniorer op til fem år før pensionsalderen på 37.000 kroner.

Hver af disse fradrag har sin egen beregningsmetode og procentsats.

Det kan gøre det svært at gennemskue den samlede skattebesparelse.

– Størrelsen på beskæftigelsesfradraget og dermed skattebesparelsen afhænger af din indkomst. Det er forskellige procentsatser, der ligger til grund for de forskellige former for beskæftigelsesfradrag, og de beregnes derfor forskelligt, siger Søren Bech.

Beregningen foregår automatisk via årsopgørelsen og forskudsopgørelsen ud fra de oplysninger, der er registreret hos Skattestyrelsen.

Mulige besparelser i praksis

Den faktiske skattebesparelse afhænger af indkomstens størrelse.

En beregning med en fradragsprocent på 25 viser, at det nye seniorfradrag i 2026 kan give en skattebesparelse på op til 28.400 kroner for dem, der opfylder kravene og har en tilstrækkelig høj indkomst.

Her er oversigten fra PwC’s pressemeddelse:

En lønmodtager, som kun får det almindelige beskæftigelsesfradrag:

BruttolønBeregnet beskæftigelsesfradragSkattebesparelse ca.
300.00038.2509.600
360.00044.62511.100
400.00051.00012.700
450.00057.37514.300
500.00063.30015.800

En lønmodtager, som både får det almindelige beskæftigelsesfradrag og et ekstra fradrag som senior:

Bruttoløn i kr.Beregnet beskæftigelsesfradrag i kr.Skattebesparelse i kr. (ca.)
300.00063.75015.900
360.00074.37518.600
400.00085.00021.200
450.00094.37523.600
500.000100.30025.100

En lønmodtager, som både får det almindelige beskæftigelsesfradrag og et ekstra fradrag som enlig forsørger:

Bruttoløn i kr.Beregnet beskæftigelsesfradrag i kr.Skattebesparelse i kr. (ca.)
300.00072.75018.200
360.00084.87521.200
400.00097.00024.200
450.000107.87527.000
500.000113.90028.400
Se om du er iblandt: Penge på vej til 500.000 danskere

Læs også: Se om du er iblandt: Penge på vej til 500.000 danskere

Nyt skattefradrag på vej til danskerne: Så meget kan du trække fra

Læs også: Nyt skattefradrag på vej til danskerne: Så meget kan du trække fra

Seneste nyheder

Se flere nyheder