Hvor mange penge bør du have på opsparingen? Dét siger eksperterne

Lønkontoen er først og fremmest til hverdagens betalinger og regninger. Den er ikke tænkt som opsparingskonto. Det går igen i flere anbefalinger fra forbrugerorganisationer og banker i både Danmark og Tyskland.

Et praktisk udgangspunkt er at have mellem én og to måneders faste og daglige udgifter stående på lønkontoen. Det dækker husleje eller termin, el, varme, forsikringer, abonnementer og indkøb.

Bruger du for eksempel omkring 15.000 kr. om måneden, giver det mening at have cirka 15.000 til 30.000 kr. stående.

Alt derudover kan du flytte til en særskilt opsparing, hvor pengene typisk giver en bedre rente.

I Tyskland peger flere gennemgange på, at mange har alt for store beløb stående på deres løbende konto.

Mediet Chip.de beskriver eksempler, hvor folk lader langt mere end to måneders forbrug stå, selv om pengene kunne arbejde bedre på en opsparingskonto med rente.

Det samme billede går igen i Danmark, hvor flere økonomer vurderer, at lønkontoen ofte bliver en slags ustruktureret opsparing.

Lønkontoen skal kunne klare din måned og give lidt luft, men ikke fungere som lager for hele din formue.

Bufferen: 3–6 måneders sikkerhedsnet

Ud over lønkontoen anbefaler mange eksperter en økonomisk buffer til uforudsete udgifter og perioder med mindre eller ingen indtægt. Her går tommelfingerreglen på tre til seks måneders nettoløn.

Bor du i lejebolig uden bil, kan tre måneders nettoløn ofte være tilstrækkeligt. Huslejen er mere forudsigelig, og de store pludselige regninger er færre.

Er du derimod husejer, kan det give mening at sigte mod den høje ende af spændet. Tag, kloak, fyr, hvidevarer og bil kan hurtigt udløse større engangsudgifter.

Bufferen bør stå på en separat konto med rente, så du ikke blander den med hverdagens forbrug.

Det gør det sværere at “komme til” at bruge pengene, og du ser tydeligt, hvor stor din sikkerhed er.

Hvor meget og hvor?

Når hverdagen er på plads, og bufferkontoen er bygget op, hvor meget skal man så fortsætte med at spare op, og hvor skal pengene stå?

En ofte brugt tommelfingerregel siger, at du med fordel kan spare omkring 10 procent af din løn efter skat op hver måned.

Kan du ikke starte så højt, giver det alligevel mening at begynde med mindre. Det vigtige er, at opsparingen bliver en fast post i budgettet.

Her peger eksperter på, at du bør tage udgangspunkt i dit budget og dine mål.

Lav først et nøgternt overblik over indtægter og faste udgifter. Derfra kan du se på, hvor stort et beløb du realistisk kan undvære.

Tidshorisonten betyder også noget. Skal du bruge pengene inden for et til to år til for eksempel til flytning, bil eller renovering, peger mange på en almindelig opsparings- eller indlånskonto med fri adgang.

Her er renten ofte beskeden, men pengene er til gengæld tilgængelige, når du får brug for dem.

Har du planer tre til ti år ude i fremtiden, kan konti med lidt højere rente og en vis binding være en mulighed.

Tidshorisonten gør, at du godt kan undvære pengene i en periode, mod at de til gengæld forrentes lidt bedre.

Og først når du taler om meget langt sigt bliver investering i for eksempel fonde relevant for de fleste.

Her er idéen, at kursudsving over tid kan udjævne hinanden, men risikoen for tab forsvinder aldrig.

Én til to måneders forbrug på lønkontoen, tre til seks måneders nettoløn som buffer på en særskilt konto og derudover en løbende opsparing, som du tilpasser din boligform, din alder og dine mål, er en god og sikker måde at spare op på.