EU med nye kørekortregler: Melder ud om øvre aldersgrænse for billister

Spørgsmålet om, hvornår et menneske er for gammelt til at køre bil, rammer direkte ind i en meget personlig debat.

Mange ældre har kørt i årtier og kender vejene, men kroppen forandrer sig, og reaktionerne bliver langsommere.

Det får flere til at spørge, om der bør gælde en slags spejlbillede af reglerne for unge.

De yngste får først lov til at køre, når de lever op til en række krav, så måske skal ældre kun beholde kørekortet, hvis de kan opfylde skærpede betingelser.

Danmark har fjernet alderstjekket, men ikke kravet om helbred

I Danmark findes der ingen fast øvre aldersgrænse for almindeligt kørekort til bil.

Et kørekort til personbil, motorcykel og stor knallert er som udgangspunkt gyldigt i 15 år, uanset om indehaveren er 45 eller 78 år, når det bliver udstedt eller fornyet.

De gamle særregler for ældre blev fjernet i 2017, og kravet om lægeattest ved fornyelse på grund af alder forsvandt samtidig.

Det betyder dog ikke, at helbredet er ligegyldigt. Helbredskravene er de samme som før.

Hvis en bilist får sygdomme eller funktionsnedsættelser, som kan påvirke evnen til at køre forsvarligt, har vedkommendes læge pligt til at reagere.

Lægen kan indstille til kørselsforbud, kortere gyldighed på kørekortet eller særlige begrænsninger.

Politiet kan også rejse sag, hvis en ældre bilist virker tydeligt usikker eller er involveret i ulykker, der giver mistanke om manglende køreevne.

For tunge køretøjer og erhvervskørsel er kravene strammere. Kørekort til lastbil og bus i gruppe 2 udstedes med en gyldighed på op til fem år, og for ældre førere kan perioden blive kortere.

På den måde er den danske model blevet mere tillidsbaseret for almindelige bilister, mens erhvervschauffører fortsat møder faste kontroller.

Diskussionen om, hvorvidt Danmark burde genindføre faste helbredstjek for ældre, dukker jævnligt op.

Nogle peger på den lange gyldighedsperiode og frygter, at svækkede bilister kører videre for længe.

Andre fremhæver, at de fleste ældre selv trækker sig fra rattet i tide, og at det er mere rimeligt at vurdere den enkelte end at indføre en hård aldersgrænse.

Faste helbredstjek og lokale begrænsninger

Hvor Danmark lægger vægt på en løbende lægefaglig vurdering, går eksempelvis Tjekkiet mere skematisk til spørgsmålet.

Her skal bilister til første obligatoriske helbredsundersøgelse, når de fylder 65 år.

Næste kontrol ligger ved 68 år, og tredje i 70-års-alderen.

Derefter skal ældre bilister undersøges hvert andet år hos egen læge, som følger faste nationale retningslinjer for, hvad der skal tjekkes.

Undersøgelsen omfatter blandt andet syn, farvesans, hørelse og en samlet vurdering af helbred og medicin.

Siden 2013 har tjekkiske læger haft pligt til at underrette myndighederne, hvis en sygdom gør det uforsvarligt at køre bil.

I Tjekkiet bruger myndighederne i nogle tilfælde de såkaldte harmoniserede koder på kørekortet.

Koderne kan for eksempel begrænse kørsel til et mindre område omkring hjemmet eller til bykørsel i dagtimerne.

På den måde kan en ældre bilist stadig selv køre til læge, indkøb og familie, selv om helbredet ikke rækker til lange motorvejsture.

EU samler trådene – men uden fast slutalder for kørekortet

De nationale forskelle danner bagtæppe for de nye EU-regler, der nu er vedtaget.

Det nye køre­kort­sdirektiv giver mulighed for, at kørekort til almindelig bil og motorcykel kan være gyldige i op til 15 år.

Tunge køretøjer som lastbil og bus får typisk en gyldighed på fem år.

Samtidig indføres et digitalt kørekort, som skal fungere side om side med det fysiske plastikkort.

Striden har især handlet om ældre bilister og helbredstjek.

EU-Kommissionen ønskede oprindeligt skarpere krav til ældre førere, men i det endelige kompromis blev obligatoriske, aldersbaserede helbredsundersøgelser ikke en del af pakken.

Der kommer heller ingen fælles EU-regel om en øvre alder, hvor alle automatisk skal aflevere kørekortet.

I stedet lægger direktivet op til, at landene kan vælge mellem forskellige modeller.

Medlemsstaterne kan for eksempel kræve lægeundersøgelse ved udstedelse og fornyelse, eller de kan bruge systemer med egen-erklæring kombineret med mulighed for ekstra kontrol.

Samtidig kan landene forkorte gyldigheden for visse grupper, blandt andet ældre chauffører i de tunge kategorier.

Med andre ord lægger EU grundlæggende op til at indføre de samme regler, som allerede er gældende i Danmark.