Streaming Detaljer om hypet Netflix-serie er blevet lækket: Her skal den optages Assassin's Creed / Netflix Af K. Glad 3. December 2025 Assassin's Creed Netflix Nu løftes lidt af sløret for, hvordan Netflix vil gribe Assassin’s Creed-universet an på tv. Rygterne om Netflix’ live-action-serie baseret på Assassin’s Creed har floreret i flere år. Nu peger et nyt læk på, at serien tager sit første rigtige skridt i antikkens Rom. Kilden er mediet Nexus Point News, der beretter om en serie med fokus på kejser Nero og den dramatiske periode omkring hans tid ved magten. Hvis det holder stik, placerer det serien i årene mellem 54 og 68 efter Kristus. Det er en periode med magtkampe, paladsintriger og konspirationer på alle niveauer i Romerriget. Præcis den slags baggrund som Assassin’s Creed-universet er bygget til, med hemmelige grupper der trækker i trådene mens imperier vakler. Nero er et velkendt navn i historiebøgerne. Han er knyttet til fortællinger om brutal magtudøvelse, mistro til sine egne nærmeste og anklager om at have vendt sig mod sin egen befolkning. I et Assassin’s Creed-setup kan han hurtigt blive omdrejningspunkt for den klassiske kamp mellem skjulte Assassins og mere kontrollerende Templar-kræfter, der begge vil styre begivenhederne i Rom. Læs også: Netflix’ vanvittige successerie er tilbage efter tre år Første skuespiller på plads og små glimt af handlingen Netflix og Ubisoft har stadig ikke rullet den store kampagne i gang, men enkelte konkrete brikker er allerede faldet på plads. Toby Wallace er blevet præsenteret som det første officielle navn på rollelisten, og han bliver beskrevet som fast del af serien, så han ligner en central figur i fortællingen. I et officielt blogindlæg fra Netflix er serien beskrevet som en “thriller centreret om den hemmelige krig mellem to skyggelignende fraktioner”. Det passer direkte ind i spilseriens grundkonflikt mellem Assassins og Templars, hvor publikum følger figurer der bevæger sig i skyggerne og forsøger at påvirke historiske begivenheder indefra. Netflix gav grønt lys til serien i juli i år efter en udviklingsfase der har strakt sig over omkring fem år. De første planer gik på flere forskellige serier i samme univers. Strategien kan være ændret på vejen, men mange fans håber stadig på en struktur der minder om en antologi. Drømmen er ifølge EnGadget.com en serie der kan springe mellem tidsepoker på samme måde som spillene, hvor hvert kapitel får sin egen historiske ramme. Fra Holy Land til Japan er turen kommet til Rom Assassin’s Creed startede i 2007 og er vokset til spiludvikleren Ubisofts største serie med mere end et dusin hovedspil og en lang liste af spin-offs. Spillene lader spilleren opleve historiske perioder indefra gennem en fiktiv konflikt mellem Assassins, der kæmper for fri vilje, og Templars, der vil skabe fred gennem kontrol. Rammen er den såkaldte Animus, hvor nutidens figurer genoplever deres forfædres minder. Serien har besøgt alt fra korstogene og renæssancens Italien til pirater i Caribien, revolutionsår i Paris og senest Japan i Assassin’s Creed Shadows. Spillenes fælles træk er store åbne verdener, tætte bymiljøer med parkour på hustage og en blanding af historiske personer og fiktive figurer, der filtreres ind i kendte begivenheder. Derfor er antikkens Rom et naturligt næste skridt. Byen tilbyder ikoniske bygninger, stærke politiske fraktioner og en konstant kamp om magten. Læs også: Caster du Netflix til dit TV? Det kan snart være slut Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice