Endelig sker det: Nationalbanken præsenterer nye danske mønter

Nationalbanken har sendt en ny serie cirkulationsmønter i omløb. Kongens portræt pryder de nye 10- og 20-kroner, mens 1-, 2- og 5-kroner har fået hans monogram på forsiden. Bagsiden på de store mønter viser kongevåbenet, værdien og det årstal, mønten er præget i.

På de mindre mønter står værdien, teksten “Danmark” og et nyt ikon, der består af en ottekant gentaget fire gange om et fælles centrum.

Selv om designet ændrer sig, er de gamle mønter med dronning Margrethe 2. fortsat fuldt gyldige.

Tronskiftemønten og de nye Frederik-mønter lever side om side med den eksisterende møntrække, og det gør ingen forskel i kassekøen, om du betaler med en mønt med dronningens portræt eller kongens monogram.

Den eneste mønt, der ikke får nyt udtryk, er 50-øren. Den indgår stadig i møntrækken, men beholder sit nuværende design, fordi den ikke har motiver knyttet til den siddende regent. Traditionen med hul i midten på de mindre mønter fortsætter også.

De nye mønter er blevet sendt i cirkulation i dag, d. 2. december 2025. De går ud til kontanthåndteringsselskaberne, som leverer til banker, automater og butikker.

Ældre og slidte mønter bliver sorteret fra over tid, og på den måde vil Frederik-mønterne langsomt blive dem, man møder flest af i dagligdagen. I starten skal man dog være lidt heldig for at få en helt ny mønt i hånden.

Portræt, symboler og spansk produktion

Portrættet af kong Frederik 10. er modelleret af billedhugger Eva Hjorth, mens Nationalbankens designchef Jeanette Skov Jensen står bag det samlede møntdesign.

De fem nye mønter er en fortsættelse af den eksisterende møntrække og har samme størrelser, materialer og vægt som tidligere, så de kan bruges i indkøbsvogne, automater og mønttællere uden tekniske ændringer.

Traditionen med kongelige symboler på danske mønter går helt tilbage til Svend Tveskæg omkring år 995.

Mønter har historisk set fungeret som en slags garanti fra regenten for vægt og metalindhold, en pointe der i andre sammenhænge sammenlignes med brugen af stærke profiler som ansigt for en hel sport.

Nationalbanken bruger i dag portræt og monogram som bindeled mellem historie og nutid.

På de nye 1-, 2- og 5-kroner går blikket mod Amalienborg. Ikonet på bagsiden er bygget over formen fra slotspladsen, en ottekant der gentages fire gange og samles til én figur. Det skal vise Amalienborg som samlingspunkt for kongehus og befolkning.

Selve produktionen foregår hos Real Casa De La Moneda i Spanien under strenge sikkerhedskrav. Nationalbanken står for kvalitetssikring og kontrol, før mønterne bliver sendt hjem og videre ud i det danske kontantkredsløb.

Tronskiftemønt, møntsæt og hverdagsbrug

For mange samlere begyndte den nye æra allerede 1. november 2024, hvor tronskiftemønten kom i omløb som en 20-kronemønt.

Den har kong Frederik 10. på den ene side og dronning Margrethe 2. på den anden, med valgsprog, regeringsperiode og møntmærke langs randen. Tronskiftemønten er et lovligt betalingsmiddel på linje med øvrige 20-kroner.

Nationalbanken sælger ikke længere mønter direkte via webshoppen. I stedet har man indgået aftale med mønt- og frimærkeforhandleren Nordfrim, som udgiver et møntsæt med de fem nye cirkulationsmønter.

Her kan man købe mønterne i ikke-cirkuleret udgave, og tronskiftemønten kan ligeledes bestilles online, dog med et loft på fem mønter pr. ordre.

For butikker og erhverv er der ikke noget at tage højde for. Gamle og nye mønter blandes i kasserne, og personalet skal ikke sortere dem.

Risikoen for at få en falsk dansk mønt i hånden er fortsat meget lille. Svagtseende kan kende forskel på de enkelte værdier ved hjælp af rillerne på kanten, som er uændrede.

1- og 5-kroner er riflede hele vejen rundt, 2- og 20-kroner har delvis rifling, mens 10-kronen har glat kant.