Bruger du chatbots istedet for søgemaskiner? Så bør du omgående holde op

Flere og flere skriver deres spørgsmål direkte til en chatbot i stedet for at åbne en traditionel søgemaskine.

En undersøgelse fra den tyske brancheorganisation Bitkom med mere end 1.000 deltagere viser, at omkring halvdelen af de adspurgte i Tyskland mindst af og til bruger værktøjer som ChatGPT, Claude eller Perplexity i stedet for en søgetjeneste, og blandt de 16-29-årige er andelen helt oppe på to tredjedele.

Problemet er ikke, at værktøjerne er svære at bruge. Tværtimod er det nemt at formulere et spørgsmål og få et langt, velformuleret svar tilbage. Det kan give en oplevelse af sikkerhed, som ikke altid holder i virkeligheden.

Omkring 42 procent af deltagerne i Bitkom-undersøgelsen fortæller, at de flere gange har fået direkte forkerte svar fra en chatbot.

Alligevel nøjes mange med at tage svaret for gode varer. Kun 57 procent af brugerne tjekker efterfølgende, om oplysningerne faktisk stemmer.

Det betyder, at en stor del af dem, der bruger chatbots i stedet for søgemaskiner, risikerer at træffe beslutninger på et grundlag, der ikke er til at stole på.

Fejlene er ikke små – og de ligner fakta

Fejlene handler ikke kun om små misforståelser. En analyse fra Den Europæiske Broadcasting Union (EBU) fra oktober 2025 viser ifølge Chip.de, at omkring 45 procent af svarene fra populære chatbots indeholder væsentlige mangler.

Der er testet cirka 700 spørgsmål til de største gratis tjenester, og resultatet er nogenlunde det samme på tværs af platformene.

Ifølge EBU er i gennemsnit godt 17 procent af svarene direkte forkerte på centrale punkter, mens yderligere 31 procent er unøjagtige.

Det gælder blandt andet på områder som nøjagtighed, kildeangivelse, kontekst og skelnen mellem fakta og holdninger. Brugeren sidder tilbage med svar, der virker overbevisende, men som ikke står til troende.

En del af forklaringen er, at chatbots selv henter materiale, der allerede er genereret af andre KI-systemer. De læser også ældre tekster, hvor informationer ikke længere er opdaterede, og de trækker på mange kilder, som ikke nødvendigvis er troværdige.

Personlige meninger kan ende med at stå som fakta. Samtidig bygger de store sprogsystemer på statistiske mønstre i tekst og kan derfor opfinde detaljer, som aldrig har eksisteret, og det skaber en ond spiral.

Ifølge en undersøgelse fra Princeton University bestod op mod fem procent af nye engelsksprogede Wikipedia-opslag i august 2024 delvist af AI-genereret indhold. Når den slags tekster bagefter bruges som kildemateriale, bliver fejlene genbrugt og forstørret.

“Den første regel er enkel”

Derfor lyder advarslen nu også mere tydeligt fra eksperter. Katharina Zweig, professor i informatik ved Rheinland-Pfälzische Technische Universität Kaiserslautern-Landau, påpeger over for Frankfurter Allgemeine Zeitung, at man kun bør bruge chatbots i situationer, hvor det ikke gør alvorlig skade, hvis svaret viser sig at være forkert.

Det kan for eksempel være til at få ideer til formuleringer, udkast til tekster eller en grov oversigt over et emne, som man bagefter selv undersøger nærmere andre steder.

Så længe man behandler svaret som et udgangspunkt og ikke som den endelige sandhed, er risikoen mindre.

Bruger man derimod en chatbot som direkte erstatning for en søgemaskine, udsætter man sig selv for en fejlrate, som ingen almindelig søgetjeneste er i nærheden af.

Det formelle og sikre tonefald kan skjule, at både fakta, kilder og konklusioner halter, og det gælder også for søgemaskinernes egen AI-funktion.