Nyheder

EU enige om nye supermarked-regler: Det betyder det for dig

EU enige om nye supermarked-regler: Det betyder det for dig
Shutterstock
Af N. Pedersen 28. November 2025

Nye EU-regler skal gøre det lettere at hæve kontanter, give mere gennemsigtighed om gebyrer og styrke beskyttelsen mod svindel ved digitale betalinger.

Europæiske forbrugere kan snart se frem til nye muligheder for både kontanthævninger og øget beskyttelse mod betalingssvindel.

Europa-Parlamentet og EU’s medlemslande er blevet enige om en ny betalingsforordning, som ventes at træde i kraft efter en formel godkendelse.

Den nye regulering består af direktivet PSD3 og forordningen PSR og omfatter både kontantbetalinger, korttransaktioner og onlinebetalinger.

Et centralt element i aftalen er, at det fremover bliver muligt at hæve kontanter i supermarkeder uden at skulle foretage et køb.

Ifølge aftalen vil forretninger kunne tilbyde kontanthævninger i størrelsesordenen 100 til 150 euro, svarende til knap 1000 danske kroner.

Tiltaget har blandt andet til formål at sikre bedre adgang til kontanter i landdistrikter, hvor adgangen til hæveautomater ofte er begrænset.

Gælder fra 2026: Nu får du ingen oplader med din nye computer

Læs også: Gælder fra 2026: Nu får du ingen oplader med din nye computer

Øget gennemsigtighed og bedre beskyttelse mod svindel

Ud over forbedret kontantadgang lægger den nye regulering vægt på at skabe mere gennemsigtighed omkring gebyrer.

Forbrugerne skal fremover have tydelig information om alle gebyrer, inden en betaling med kort eller en kontanthævning gennemføres.

Det gælder også skjulte omkostninger som vekselgebyrer og tillæg ved brug af hæveautomater.

Reglerne indeholder også nye krav til beskyttelse mod svindel.

En af ændringerne er, at modtagerens navn og kontonummer skal stemme overens ved en bankoverførsel, ellers kan udbyderen blive holdt ansvarlig.

Derudover får forbrugerne bedre rettigheder ved identitetssvindel, hvor kriminelle udgiver sig for at være bankmedarbejdere.

Hvis en kunde i god tro følger sådanne instruktioner og indgiver politianmeldelse, skal banken eller betalingstjenesten refundere det fulde tab, medmindre den kan bevise, at kunden har handlet groft uagtsomt.

Onlineplatforme, som anvendes til at formidle betalinger eller transaktioner, bliver også omfattet.

Hvis en platform er blevet advaret om svindel og undlader at fjerne indholdet, kan den holdes økonomisk ansvarlig over for banker, der har udbetalt erstatning til deres kunder.

Reglerne ventes snart at træde i kraft

Den politiske aftale mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet mangler kun den formelle godkendelse, før reglerne kan træde i kraft.

Ifølge udmeldinger fra begge institutioner er der tale om en formalitet, og reglerne forventes derfor at blive implementeret inden for en overskuelig fremtid.

Målet med den nye regulering er at skabe ensartede og moderne rammer for betalingstjenester i hele EU.

Grønt lys: Nyt atomkraftværk skal opføres 350 km fra København

Læs også: Grønt lys: Nyt atomkraftværk skal opføres 350 km fra København

EU slår fast: Kommende biler skal bygges af genbrugsmaterialer

Læs også: EU slår fast: Kommende biler skal bygges af genbrugsmaterialer

Seneste nyheder

Se flere nyheder