Streaming Har du YouSee? Så kan du glæde dig over stor nyhed YouSee Af K. Glad 23. November 2025 Viaplay YouSee YouSee og Viaplay udvider samarbejdet, så både sport, film og serier fylder mere i tv-pakkerne. YouSee gør klar til at skrue markant op for sportstilbuddet. En aftale med Viaplay betyder, at en række kampe fra Premier League og UEFA Champions League fremover bliver en del af det almindelige tv-univers hos YouSee, efter at kampene i første omgang kun fandtes i Viaplays egen app. Tv-kunder kan sammensætte sportspakker, der rummer både dansk fodbold og de største internationale turneringer. Det sker gennem tre Viaplay-varianter. Én med Champions League kombineret med film og serier, én med dansk fodbold kombineret med film og serier og så Premium-varianten, der samler hele pakken. Alle tre findes både i versioner med og uden reklamer. YouSee’s topchef Christian Morgan ser aftalen som et vigtigt skridt i retning af at samle mere underholdning på den samme platform. Han siger, at ambitionen er at være det naturlige samlingspunkt i hjemmet og siger, at målet er at give familien adgang til det bedste indhold ét sted med fuld fleksibilitet. Som en del af Viaplay Premium får kunderne tre nye sportskanaler i form af Viaplay Sport 1, 2 og 3. Kanalerne viser udvalgte opgør fra Premier League og Champions League, som ikke tidligere har været med i det danske tv-udbud, og de lander direkte i Fuldpakken, når ændringerne træder i kraft. Læs også: TV2 og Viaplay taber millioner: Kan få streamingpriser til at stige Sportsnyheder døgnet rundt i Grundpakken Nyhederne rammer dog ikke kun de største pakker. Viaplay Sport News bliver en fast del af Grundpakken og flytter ved årsskiftet fra Eventkanalen til en permanent kanalplads. Kanalen er Danmarks første og eneste rene sportsnyhedskanal og sender historier fra sportens verden hele døgnet, så man kan følge udviklingen hos både favorithold og yndlingsligaer. På kanalen sendes desuden udvalgte kampe fra UEFA Champions League og Premier League, og det er også her, seerne kan følge Oddset Pokalen. Aftalen er en del af en bredere udbygning af samarbejdet, skriver Viaplay på deres hjemmeside, og den gør det lettere for seerne at følge de samme turneringer på tværs af både app og traditionelle kanaler. Samtidig bliver Viaplay Film & Serier en fast del af Mellempakken. Her får kunderne adgang til et stort katalog af nye film, danske underholdnings- og realityprogrammer, internationale serier og indhold til børn. Kunder kan se programmer som Robinson Ekspeditionen, MasterChef og Luksusfælden og downloade afsnit til ture med fly eller i bil. Fuldpakken får Premium og Viascore på toppen For kunder med Fuldpakken er ændringen endnu mere markant. YouSee opgraderer nemlig til Viaplay Premium, så kunderne både får det fulde sportsudbud i Viaplay-appen og de tre nye sportskanaler direkte på tv. YouSee beskriver selv tiltaget som en udvidelse, der giver “endnu mere sport direkte på dit tv” og åbner for kampe, der ikke tidligere har været vist på danske tv-kanaler. Med i Premium følger også Viascore-appen, som giver liveopdateringer og highlights i det øjeblik, målene scores eller løbene afgøres. Brugeren kan tilpasse appen til bestemte klubber, ligaer, turneringer eller personer og få notifikationer på mobil eller tablet, når noget afgørende sker. YouSee fremhæver, at selskabet nu har alle de store streamingtjenester samlet i sit univers, blandt andet Disney+, Prime Video, HBO Max, TV 2 Play, Netflix og SkyShowtime. Kunder, der vil bygge deres egen pakke, kan vælge YouSee Play og bruge point til frit at sammensætte kanaler og tjenester. Læs også: Dit Samsung Smart TV får snart en vild gratis opgradering Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice