Nyheder Jumanji vender tilbage med ny film efter 6 års fravær Shutterstock Af K. Glad 22. November 2025 Film En ny Jumanji-film er på vej, og de første detaljer antyder, at både gamle og nye fans får noget at diskutere. Siden premieren på Jumanji: The Next Level i 2019 har der været stille om franchisen, men nu er stilheden blevet brudt. Sony Pictures har offentliggjort det første billede fra den nye film, hvor Dwayne Johnson, Karen Gillan, Kevin Hart og Jack Black står på en snedækket gade i Boston. Studiet har ledsaget billedet på X med ordene “Se hvem der er sluppet løs”, og alt tyder på, at avatarerne denne gang er helt løsrevet fra selve spillet. I stedet for jungler, ørkener og bjerge står de midt i et vinterkoldt byrum, der ligner hverdagen langt mere end tidligere. Dwayne Johnson har desuden fortalt på Instagram, at optagelserne er i gang, og at holdet er samlet igen. Hvor Welcome to the Jungle og The Next Level byggede på, at spillerne blev suget ind i et videospil, antyder det nye billede en vending, der længe har været et fanønske om at komme tilbage til den virkelige verden, ligesom i den første Jumanji fra 1995 med Robin Williams i hovedrollen. Reaktionerne på de sociale medier viser da også, at interessen stadig er stor på trods af den lange pause. Fra brætspil til konsol Jumanji startede som billedbog i 1981 og blev som sagt til spillefilm i 1995 med Robin Williams i hovedrollen. I 2017 blev Jumanji omdannet til et videospil i de to film med Dwayne Johnson og co. På tværs af alle udgaver går den samme grundregel dog igen. Spillet ændrer virkeligheden, og spillerne må holde ud, indtil sidste terningslag er kastet. Franchisen har på verdensplan indspillet omkring 13 milliarder kroner. Vis dette opslag på Instagram Et opslag delt af Dwayne Johnson (@therock) Ifølge Digital Spy peger flere detaljer i det nye billede på, at den kommende film forsøger at binde den nuværende række tættere sammen med originalen fra 1995. Et centralt spor er Dr. Smolder Bravestones nye halskæde. Johnson har forklaret, at terningerne på billedet stammer fra den første film og fungerer som et lille påskeæg og en måde at vise respekt for Robin Williams på. Det har fået fans til at spekulere på, om det klassiske brætspil dukker op igen, nu hvor figurerne ikke længere er fanget i digitale miljøer. Læs også: Nikolaj Coster-Waldaus datter får hovedrolle i Netflix-film: Så meget tjener hun Sidste kapitel med holdet Johnson beskriver den nye film som et stort, sjovt og varmt eventyr og fortæller, at det føles følelsesmæssigt rigtigt at runde denne Jumanji-række af nu. Kevin Hart har tidligere antydet, at tredje film bliver den sidste i serien med det nuværende hold, og meget tyder på, at denne plan holder. Instruktøren Jake Kasdan vender tilbage, og manuskriptet ligger igen hos Jeff Pinkner og Scott Rosenberg. Samtidig er der udsigt til både nye og velkendte ansigter. Brittany O’Grady og Burn Gorman er tilføjet rollelisten, og Kasdan har luftet interesse i at få Kirsten Dunst og Bonnie Hunt fra 1995-filmen tilbage, hvis det kan lade sig gøre. Historien forventes at gå tættere på figuren Jurgen the Brutal, skurken fra The Next Level, som i virkeligheden er en avatar for en ukendt spiller. Premieren er indtil videre sat til 11. december 2026. Læs også: Årets mest ventede film er allerede den mest sete på Netflix verden over Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice