Biler

Porsche præsenterer ny elektrisk Cayenne med mere end 1100 hestekræfter

Porsche præsenterer ny elektrisk Cayenne med mere end 1100 hestekræfter
Porsche
Af N. Pedersen 21. November 2025

Porsche har afsløret den kommende elektriske Cayenne, og særligt Turbo-udgaven skiller sig ud med hele 1.156 hestekræfter og eksplosiv acceleration.

Porsche har netop præsenteret den kommende generation af Cayenne og for første gang er der tale om en helt elektrisk udgave.

Den nye SUV lanceres i 2026 og kommer i to varianter: Cayenne Electric og Cayenne Turbo Electric.

Særligt Turbo-versionen tiltrækker opmærksomhed med en ydelse på op til 1.156 hestekræfter og et moment på 1.500 newtonmeter.

Dermed bliver den den mest kraftfulde Porsche til dato. Turen fra 0 til 100 km/t. sker på bare 2,5 sekunder, og 0 til 200 km/t. klares på 7,4 sekunder.

Topfarten er elektronisk begrænset til 260 km/t.

Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker

Læs også: Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker

Også plads til en mere afdæmpet model

Standardudgaven af Cayenne Electric er mindre ekstrem, men stadig imponerende.

Den yder 408 hestekræfter som standard, men kan via et kortvarigt power boost nå op på 442 hk.

Den klarer 0 til 100 km/t. på 4,8 sekunder og har en topfart på 230 km/t.

Begge modeller er udstyret med firehjulstræk og baseres på 800-volts arkitektur med et netto batterikapacitet på 108 kWh.

Batteriet er indbygget direkte i bilens gulv, hvilket giver lavere tyngdepunkt og bedre køreegenskaber.

Det særlige design gør det desuden muligt at servicere batteriet modulvis, uden at hele pakken skal udtages.

Cayenne Electric kan oplades med op til 400 kW, hvilket gør det muligt at gå fra 10 til 80 procent batteriniveau på under 16 minutter.

Udvendigt er designet en videreudvikling af den klassiske Cayenne, men med lavere taghøjde og længere akselafstand.

Luftindtagene foran er aktive og tilpasser sig automatisk for at optimere aerodynamik og køling.

Turbo-modellen har derudover aerodynamiske blade, der aktiveres ved over 64 km/t. og reducerer luftmodstanden.

Interiør med fokus på brugervenlighed

Kabinen er udstyret med en 12,25-tommer centreret skærm, hvis nedre del bøjer mod føreren og munder ud i en armlæn med fysiske knapper.

Dertil kan man tilkøbe en passagerskærm på 14,9 tommer.

Instrumentbrættet foran føreren vises på en buet 14,25-tommer skærm.

Den nye Cayenne Electric får dansk premiere i foråret 2026.

Grundmodellen får en startpris på lige under 1,1 millioner kroner, mens Turbo-udgaven begynder ved cirka 1,8 millioner kroner.

Kina har så mange elbiler, at de nu bruges til at forsyne private hjem med strøm

Læs også: Kina har så mange elbiler, at de nu bruges til at forsyne private hjem med strøm

Ford har tabt 130 milliarder på overgangen til elbiler

Læs også: Ford har tabt 130 milliarder på overgangen til elbiler

Seneste nyheder

Se flere nyheder