Global gigant forventes at gå konkurs: Ingen chance for at overleve

Eksperter ser begyndelsen på en AI-boble

Uroen omkring kunstig intelligens har taget fart hen over efteråret. I slutningen af oktober advarede entreprenøren og AI-professoren Jerry Kaplan i et interview med BBC om, at en decideret AI-boble er ved at blive pustet op, og at den før eller siden vil briste.

Siden er flere stemmer fulgt efter. Investoren Paul Kedrosky sammenligner situationen med årene op til finanskrisen i 2007 og peger på, at markederne igen jagter vækst i et hjørne af økonomien, som ingen helt kan gennemskue.

Den svenske avis SvD har talt med investoren Harris Kupperman, som formulerer sig endnu skarpere. Han mener, at hele begejstringen omkring generativ AI har mistet forbindelsen til virkeligheden:

– Alle ved, at AI-hypen er vanvittig. Der er ikke en chance for, at OpenAI overlever.

På verdensplan blev der i 2024 investeret omkring 4.000 milliarder danske kroner i AI.

Samtidig er USA’s vækst i høj grad drevet af AI-relaterede selskaber, og den amerikanske økonomi er blevet afhængig af, at teknologien fortsætter med at levere nye gevinster.

Det har fået både Den Internationale Valutafond, (IMF) og storbanken JP Morgan til at advare om, at en boble er ved at tage form omkring AI-aktierne.

Professor i finans Jesper Rangvig fra CBS påpegede over for TV2 i oktober, at AI-selskaberne nu fylder en meget stor del af den samlede amerikanske aktiemarkedsværdi, og at udviklingen bekymrer ham.

Han vurderer dog, at selv en sprængt AI-boble næppe vil udløse en ny global finanskrise på niveau med 2008.

Regningerne vokser hurtigere end indtægterne

OpenAI er værdisat til omkring 500 milliarder dollars, altså godt 3.200 milliarder kroner, og er dermed et af verdens mest værdifulde private techselskaber. Men bag den høje pris gemmer sig en økonomi, som flere analytikere ser som værende ikke bæredygtig.

The Information bragte tidligere på året en gennemgang af OpenAIs egne fremskrivninger og anslog, at virksomheden kunne stå til et underskud på cirka 14 milliarder dollar i 2026, svarende til omkring 90 milliarder kroner.

Det kom oven i, at OpenAI allerede ved udgangen af 2024 efter sigende var tæt på at løbe tør for penge og måtte reddes af en investorredning på knap 40 milliarder kroner.

I første halvår af 2025 omsatte OpenAI ifølge Medium.com for omkring 28 milliarder kroner, men endte alligevel med et nettounderskud tæt på 87 milliarder kroner.

Selv en mere forsigtig opgørelse fra Financial Times, der ser bort fra dele af det konvertible gældslignende kapitalindskud, lander på et halvårsunderskud på cirka 52 milliarder kroner.

Samtidig planlægger OpenAI investeringer i datacentre i en størrelsesorden, der normalt forbindes med nationalbudgetter. Projektet Stargate og nye aftaler med chipgiganter løber samlet op i omkring 6.400 milliarder kroner over de kommende år.

Hvis regnestykket holder, kan den årlige drift af infrastrukturen alene løbe op i flere tusind milliarder kroner, mens OpenAI selv sigter efter en omsætning omkring 800 milliarder kroner.

Tallene får kritikere til at konkludere, at hver ekstra indtægtsdollar koster virksomheden mange gange så meget i nye udgifter, og at løftet om en profitabel AI-forretning i 2030’erne ser stadig fjernere ud.

Hvis OpenAI falder, hvad sker der så med resten?

Kritikken retter sig ikke kun mod tallene, men også mod selve ideen om, at generativ AI hurtigt kan erstatte eller forbedre menneskers arbejde i stor skala.

En nyere undersøgelse fra MIT peger på, at størstedelen af de AI-pilotprojekter som forskellige virksomheder har gennemført, ikke har øget produktiviteten og i mange tilfælde har gjort arbejdet langsommere. En rapport fra organisationen METR når til en lignende konklusion for AI-værktøjer til kodning.

Kernen er problemet med såkaldte hallucinationer, hvor modellerne leverer forkerte svar med stor selvsikkerhed.

En forskningsartikel fra OpenAI selv peger på, at disse fejl ikke forsvinder ved blot at tilføre mere data og flere GPU’er.

Forsøg med “aktive” systemer, der stiller ekstra spørgsmål for at mindske usikkerhed, forbedrer billedet, men gør samtidig driften endnu dyrere og undergraver idéen om store besparelser.

Samtidig er de mulige ekstra indtægtskilder begrænsede. Markedet for avancerede AI-analyseværktøjer anslås globalt til cirka 650 milliarder kroner frem mod 2030.

Det samme beløb nævnes ofte som størrelsen på den globale pornoindustri, som nogle AI-aktører ser som en mulig ny indtægtskanal via erotiske chatbots.

Selv en dominerende position i sådanne nicher vil dog langt fra kunne bære de investeringer og driftsudgifter, OpenAI allerede har bundet sig til.

OpenAI sidder ifølge flere estimater på omkring 61 procent af det amerikanske marked for generativ AI og suger en enorm del af de globale investeringer til sig.

Forskellige venturefonde har i år alene pumpet næsten 1.200 milliarder kroner, ind i AI-projekter, og OpenAI står for en stor del af de største aftaler.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, om selskabet selv kan overleve de næste fem til ti år. Det er også, hvor meget skade et kollaps vil gøre på banker, fonde og virksomheder, der har bundet deres fremtidsplaner til generativ AI.