Nyheder Legendarisk Windows-program fylder 30 år Dave's Garage / Youtube Af N. Pedersen 17. November 2025 Windows Et af de mest brugte værktøjer i Windows blev til som et fritidsprojekt og er stadig i brug tre årtier senere. Det er nu 30 år siden, at den første version af Windows’ opgavehåndtering “Task Manager” blev lanceret. Programmet, som i dag er en fast del af operativsystemet, blev oprindeligt udviklet af Microsoft-medarbejderen David Plummer i hans fritid. Baggrunden var ifølge Plummer, at han savnede et overblik over kørende programmer i Windows NT. Han udviklede derfor et værktøj, der kunne vise systemets aktivitet. Kollegers positive reaktioner førte til, at Microsoft den 10. november 1995 integrerede programmet officielt i Windows. Task Manager giver brugeren mulighed for at se hvilke programmer og processer, der belaster systemets ressourcer, samt afslutte programmer der ikke reagerer. Tastkombinationen “Ctrl + Shift + Esc” blev adgangsvejen til programmet, og for Plummer har den stadig en særlig betydning. – Det er redningslinjen, når alt andet går i stå, siger han i en video han for nyligt udgav på Youtube. Selvom han ikke fik betaling for sit bidrag, har han stadig stor stolthed over programmets betydning. Han bemærker, at mange brugere dagligt benytter værktøjet uden at vide, hvem der skabte det. Den oprindelige kode blev skrevet på få uger og var i starten blot tænkt som en hjælp til eget brug. Plummer modtog aldrig betaling for værktøjet, som han selv beskriver som en af sine yndlingsfunktioner i Windows. Om den alternative adgangskombination med “Ctrl + Alt + Delete” siger han med et glimt i øjet: – Vær ikke den person. “Ctrl + Alt + Delete” gør det samme som “Ctrl + Alt + ESC”, men tilføjer blot et enkelt step mere før du kommer ind på taskmanageren. Læs også: Bill Gates fortryder Ctrl + Alt + Del-genvejen Kritik af udviklingen i Windows I dag udtaler David Plummer sig kritisk om retningen for Windows’ brugerflade. Ifølge ham giver det nuværende design for mange forstyrrelser, især for teknisk erfarne brugere. Han fremhæver blandt andet app-anbefalinger, sponsorerede programmer og websøgeresultater i startmenuens søgefelt som unødvendige elementer. Han stiller også spørgsmålstegn ved kravet om onlinekonti, der synkroniserer data på tværs af enheder. Ifølge Plummer kan dette kompromittere brugernes privatliv, og han mener at brugerne bør have mulighed for at vælge en enklere og mere privat brugeroplevelse. Læs også: Gratis værktøj opnår noget, som Windows stadig ikke har fundet ud af Læs også: De færreste kender værktøjet: Kan gøre din Windows-PC 70 gange hurtigere Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Copy link Seneste nyheder Se flere nyheder Biler Mercedes’ designchef stopper efter 30 år: Forventer AI vil tage over Gadgets Apple klar med 10 nye funktioner i AirPods Max 2: Se dem her AI Brugere overvåget: Dine private ChatGPT-samtaler i risiko for at blive solgt Biler Sker 1. januar: Her åbner 22 nye ladeparker AI AI og datacentre bruger enorme mængder strøm: Nu kan regningen havne hos dig Business Tennisstjernen Novak Djokovic investerer millioner i dansk juice